Etik og værdibaseret udvikling

Programmet for etik og værdibaseret udvikling arbejder for at fastholde den etiske refleksion som udgangspunktet for en værdibaseret samfundsudvikling, der understøtter menneskets mulighed for det gode liv.

Aristoteles forstår etik som den kritiske refleksion over vores forestillinger om, hvad der er den rette, eller den gode, menneskelige handlemåde og livsførelse. 

Denne refleksion bliver nødvendig, når det ikke længere er selvfølgeligt, hvad der er godt og rigtigt. Dette er netop etikkens plads i samfundsdebatten. Uden etikken er det ikke muligt at fastholde den centrale opfattelse af menneskets værdi.

Udgangspunktet for Programmet for etik og værdibaseret udvikling er, at den enkeltes såvel som det fælles liv fordrer en besindelse på, hvad der er godt, og hvad der ikke er godt. Samtidig med at vi også må se nærmere på grundlaget for at sige, at noget er godt, og noget andet ikke er.

Vi udfordres på vores fælles etiske grundlag, når vi konfronteres med den teknologiske udvikling, der flytter grænserne for såvel det mulige som det tænkelige. Vi møder også udfordringen, når den etiske refleksion bliver dæmpet af berøringsangst, så det etiske reduceres til et personligt valg. En privat sag.

Programmet for etik og værdibaseret udvikling vil beskrive visionen om det gode liv. Det drejer sig om forbindelsen mellem tænkning, liv og handling. Dernæst spørgsmålet om magt, ansvar og holdning. For etikken sætter også grænser for magten.  

Målet er at formulere en værdibaseret etik, en ny værdietik, der trækker på klassiske såvel som kristne dydsetiske traditioner.