Etisk set er det mest forsvarligt at holde fast i nuværende model

Af Søren Peter Hansen, direktør, Tænketanken Prospekt.

Organdonation er forbundet med vanskelige etiske overvejelser, blandt andet fordi der er en direkte afhængighed mellem modtagerens behov for organer og et andet menneskes død.

Regeringen vender systemet på hovedet og beslutter at alle voksne automatisk registreres som organdonorer.

Såvel sundhedsordfører i SF, Kirsten Normann Andersen, og politisk ordfører for de konservative, Mette Abildgaard, antyder begge at det virker bedre at spørge pænt – i stedet for at beslutte, at nu skal alle være donorer.

I dag er den nuværende model at jeg på sundhed.dk kan registrere om jeg ønsker at donere mine organer, når jeg dør.

Her kan jeg angive en fuld tilladelse, en begrænset tilladelse eller at mine pårørende skal træffe beslutningen eller endelig at jeg modsætter mig en hver form for organdonation.

Med andre ord et aktivt tilvalg.

Og mon ikke der er et flertal for at det skal vedblive med at være sådan. Altså i befolkningen.

Eller sagt med ord at det etisk set vil være mest forsvarligt at holde fast i den nuværende model baseret på hvad vi kan kalde en blød form for informeret samtykke.

Der er ingen tvivl om at en stillingtagen til organdonation giver anledning til etiske dilemmaer og diskussioner.

Det handler om graden af tilskyndelse og håndteringen af de situationer, hvor vi ikke har taget stilling, så skyldes det, at der altid vil være flere hensyn på spil, samtidig med at der vil være uenighed om, hvad der er den rette balance mellem de forskellige hensyn.

Det etiske Råd har allerede i en tidligere udtalelse stillet mange og relevante spørgsmål – og flere kan helt sikkert stilles. Umiddelbart er der spørgsmål som knytter an til de centrale etiske hensyn.

Hvor tungt vejer hensynet til de mennesker, for hvem et nyt organ måske er et spørgsmål om liv og død?

Hvor tungt vejer hensynet til, at alle menneske selv bør bestemme, hvad der sker med deres organer efter deres død?

Hvor tungt vejer hensynet til de pårørendes ønsker?

Og hvad med et bredere samfundshensyn?

Selv når der er enighed om alle de relevante kendsgerninger, vil der her ofte være uenighed om, hvordan de relevante hensyn bør afvejes.

Hvor om alting er, så er det også af afgørende betydning, at alle har let adgang til saglig og upartisk information om organdonation.

Vær på forkant med Danmarks nye værdipolitiske tænketank.