Aktiv dødshjælp, organdonation, surrogatmoderskab, abort og fertilitet er inden for det seneste år blevet væsentlige politik-områder. Og særligt fertilitetskrisen er blevet et tema – ikke kun for sundhedsministeren men sandelig også for udenrigsministeren og statsministeren.

Det har også fået en æstetisk dimension, som kommentator og litteraturkritiker Klaus Rothstein påpeger i Weekendavisen. Her har en af de litterære hovedtendenser i de senere år handlet om moderskab, fertilitet og ufrivillig barnløshed – og intet tyder på, at bølgen bliver brudt.

Politisk set behandles fertilitetsspørgsmålet dog kun med fokus på fertilitetsbehandling og de fysiologiske aspekter og knap så meget med fokus på de etiske og eksistentielle tematikker og spørgsmål.

Så selvom fertilitet er kommet på dagsordenen som et af de sundhedsetiske temaer, savner jeg, at det bliver taget alvorligt på et dybere plan.

Sagen er nemlig den, at vi i den vestlige verden er holdt op med at reproducere os selv i et omfang, der kan holde vores befolkningstal oppe. Det er alvorligt, og kalder på en dybereliggende forståelse for baggrunden.

Professor Rune Lindahl-Jacobsen, der forsker i fertilitet, middellevealder og aldring, har udtalt at vi egentlig ikke ved hvorfor vi får færre og færre børn. Dvs. vi ved måske nok en del om, hvorfor vi får færre børn, men vi ved slet ikke nok til at gøre noget ved det.

I år 2100 er vi ifølge nye (nedjusterede) prognoser halvt så mange danskere.
Det betyder behov for færre institutionspladser, færre pædagoger, færre skolelærere og færre uddannelsespladser.

Det betyder også, at der vil være færre hænder i arbejdsstyrken. Alt andet lige vil det med velfærdsstatens briller giver økonomiske problemer.

Ifølge professor Rune Lindahl-Jacobsen er det bl.a. sociokulturelle og økonomiske faktorer, der forklarer fertilitetsnedgangen. Derudover peger professoren på udviklingen i en række biologiske markører for evnen til at få børn. Og konklusionen er at vores evne til at få børn og dermed vores reproduktive sundhed er faldet over tid.

Hvis vi skal gøre noget ved fertiliteten og fertilitetsproblemerne kræver det mere end en enkelt undersøgelse. Rune Lindahl-Jacobsen peger helt konkret på et behov for en tværfaglig undersøgelse af danskernes fertilitet, hvis vi vil ændre på den lave fertilitet.

Tværfagligheden måtte også gerne rumme etiske og eksistentielle aspekter.