Hvorfor har vi så travlt med at tale ægteskabet og familielivet ned?

Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg en dag skal have børn. Det har vist ikke engang været en overvejelse, jeg rigtig har gjort mig.

Jeg har nok snarere opfattet det som noget forudbestemt og naturligt, næsten uundgåeligt, som undertiden kun er blevet udfordret af, at man selvfølgelig også lige skal finde den mand, man gerne vil giftes og have børn med.

Men i grunden er det mærkeligt, at jeg har det sådan. For i snart sagt alle landets medier har man i de sidste ti år kunnet læse påstande om, at man bliver ulykkelig af at få børn.

Overskrifter som: ‘Lykken er ikke at få børn’ (DR), ‘Børn gør forældre ulykkelige’ (Berlingske) og ‘Fravælg børn og bliv lykkeligere’ (Alt for damerne) har talt sit tydelige sprog.

Dertil kommer de strømninger i kulturen, som hylder individet og friheden. Par, der i dag vælger ikke at få børn, har fået kælenavnet DINK, som står for dual income, no kids. Der er tale om en livsstil, og den brandes som den ultimative vej til fede rejser, romantisk tosomhed og en spændende karriere.

Juniorkonsulent i Prospekt Signe Wolff Ravneberg kommer med et vigtigt opråb i Altinget.

Kommentar
Altinget
23/04/2025
Link