Mens verdensordenen falder sammen, har en dansk højskole i Tyskland måske et budskab, som hele Europa bør høre

Vandet klukker sagte omkring bundpælene på det hvidmalede auditorium, der forsigtigt rager ud i den spejlblanke søs mørke vand. Alt ånder fred og idyl, og her i det billedskønne sydslesvigske landskab, der er som taget ud af et ærkedansk Guldaldermaleri, ligger en dansk højskole på tysk grund.
For selv om skolen befinder sig syv kilometer fra Flensborg og 13 kilometer fra den dansk-tyske grænse, er der tale om en gennemført dansk folkehøjskole med alt, hvad det indebærer af grundtvigiansk tankegang, morgensang – og en helt særlig mellemfolkelig forståelse, som gør stedet helt unikt.
»Jaruplund Højskole er den eneste danske højskole i Tyskland, vel at mærke, og det er dét, som gør stedet særligt. Netop på grund af den unikke beliggenhed i et grænseland, hvor der naturligt er nogle kulturelle overlap mellem Danmark og Tyskland, er vores hovedfokus også på at formidle, hvordan det er at være en del af det danske mindretal, og samtidig være integreret i det omkringliggende lokalsamfund. Begge dele kan nemlig godt lade sig gøre,« siger Karsten Biering Dressø, der er forstander på Jaruplund Højskole.
Artikel
Jyllands-Posten
21/04/2025
Link