1/5 Bogreception v. Christian Egander Skov: Folkeligt skal alt nu være
Kom med til bogreception i Aarhus for Christian Egander Skovs nye bog
Christian Egander Skov er underviser ved Kulturhøjskolen i FOF Aarhus og hans nye bog Folkeligt skal alt nu være handler om folkestyrets udfordringer i den tid, vi nu befinder os i.
De seneste år har vist, at grænser, stat og magt ikke er forsvundet. Samtidig oplever mange en voksende afstand til politik og beslutninger, der træffes langt fra hverdagen. Vi stemmer, men føler os ikke hørt. Demokratiet består, men forbindelsen til folket er blevet svagere.
Bogen er et forsvar for folkestyret. Den handler om folkelighed som noget, der leves: i fællesskaber, i civilsamfundet og i borgerrollen. Og om hvorfor demokratiet ikke kan overleve uden et “vi”, der både kan bære og begrænse magten.
Vi byder på lidt at drikke og nogle snacks – og så skal vi naturligvis høre om den nye bog og synge et par sange fra højskolesangbogen.
Program for bogreceptionen
Kl. 14.00 – Velkomst og reception
Velkomst ved Christian Egander Skov, underviser på FOF Aarhus Kulturhøjskole samt programleder ved Tænketanken Prospekt og Søren Peter Hansen, direktør FOF Aarhus og Tænketanken Prospekt.
Undervejs i programmet
- Der er høflig selvbetjening ved buffetbordet: kaffe, snacks og prosecco.
- Sangindslag relateret til bogen.
- Mulighed for køb af bogen samt signering ved Christian Egander Skov.
Kl. ca. 15.00 – Afslutning
Arrangeret i samarbejde med FOF Aarhus.
Tid: 01/05/2026 kl. 14-15
Sted: Solsalen, Ingerslev Boulevard 3, 8000 Aarhus C
Pris: Gratis
