Notat: Aktiv dødshjælp – etisk set
1. Indledning
Hvordan vi som samfund vælger at håndtere livets afslutning, siger meget om, hvem vi er – og hvem vi ønsker at være. Spørgsmålet om aktiv dødshjælp er ikke kun et individuelt anliggende, men rummer dybe etiske, sociale og medicinske dilemmaer, som kalder på eftertanke, viden og ansvarlighed.
Alt for mange danskere forveksler aktiv dødshjælp med passiv dødshjælp eller palliativ pleje. Denne begrebsforvirring skaber et dårligt fundament for en oplyst debat. Når vi ikke taler om det samme, når vi taler om aktiv dødshjælp, bliver meningsmålinger og politiske udmeldinger ofte misvisende – og i værste fald direkte farlige.
Det er forståeligt, at mange reagerer følelsesmæssigt, når de hører historier om lidelse og smerte. Men simple meningsmålinger kan ikke stå alene som grundlag for vidtrækkende lovgivning. At spørge, om man er “for eller imod aktiv dødshjælp”, uden at forklare konsekvenserne og alternativerne, er utilstrækkeligt i et så komplekst spørgsmål.
Erfaringerne fra lande som Holland, Belgien og Canada viser, at legalisering af aktiv dødshjælp ikke forbliver begrænset til få og klart afgrænsede tilfælde. Over tid er kriterierne blevet udvidet, så også mennesker med psykiske lidelser, demens og endda børn i visse tilfælde kan få hjælp til at dø. Dette er ikke en skræmmekampagne – det er virkelighed, og vi må tage ved lære.
Når døden bliver et tilbud fra samfundet, kan det hurtigt opleves som en forventning – især for ældre, alvorligt syge eller socialt udsatte. Der er en reel fare for, at mennesker begynder at se sig selv som en byrde, og føler sig presset til at vælge aktiv dødshjælp af hensyn til deres pårørende eller samfundet.
At bede sundhedspersonale om ikke blot at lindre, men i visse tilfælde at medvirke til at afslutte et liv, ændrer deres rolle fundamentalt. Det stiller læger, sygeplejersker og andre fagpersoner i dybt dilemmafyldte situationer og risikerer at underminere tilliden til sundhedssystemet.
I stedet for at fokusere på at forkorte livet, bør vi investere i at forbedre det i den sidste fase. Alt for mange danskere får ikke den nødvendige palliative behandling, der kan sikre lindring og værdighed. Her er der brug for politisk handlekraft og økonomiske prioriteringer – ikke en hurtig genvej til døden.
Aktiv dødshjælp rejser spørgsmål om menneskesyn, værdighed og fællesskab. Det er en diskussion, der ikke må reduceres til tekniske paragraffer eller følelsesudbrud i overskrifter. Vi har brug for en dybdegående, åben og folkelig samtale, hvor fakta, erfaringer og værdier bringes i spil – og hvor alle stemmer bliver hørt.