Hvis du virkelig lider, hvorfor vælger du så ikke at dø?

I en tid, hvor aktiv dødshjælp diskuteres, melder der sig spørgsmål om, hvad det vil sige at være menneske. Om hvad lidelse, afhængighed og medfølelse egentlig betyder. Og måske særligt om, hvad der sker med vores evne til at være der for hinanden, når vi får mulighed for at afslutte det, vi ikke kan bære at være i?

Menneskelivet er skrøbeligt. Det rummer øjeblikke, hvor vi er stærke og selvstændige, og andre, hvor vi er sårbare og fuldstændigt afhængige af andres nærvær. Det gælder både i begyndelsen af livet og i dets afslutning. Når vi bliver syge, gamle eller lider, er det netop vores afhængighed af andre, der træder frem.

Og det er netop her, medfølelsen opstår, hvis vi tør tage imod den.

Det etiske spørgsmål handler derfor ikke kun om den enkeltes ret til at bestemme over sin død. Det handler også om, hvordan vi forholder os til den smerte og afmagt, vi møder i andre. Og om, hvordan vi lader den påvirke os.

Hvad sker der, hvis et menneske får mulighed for at afslutte sit liv med et enkelt valg? Ville det ændre måden, vi ser på? Ville det ændre, hvordan vi reagerer på smerte?

Måske ville vi ubevidst begynde at tænke: Hvis du virkelig lider, hvorfor vælger du så ikke at dø?

Søren Peter Hansen stiller spørgsmålet i Jyllands-Posten.

Kommentar
Jyllands-Posten
26/04/2025
Link