Anbefalinger vedrørende grænsen for fri abort
Hvad angår spørgsmålet om grænsen for den fri abort, er de fleste enige om, at gravide bør have let og lige adgang til neutral information og rådgivning om abort.

Der er dog ikke enighed om, hvor grænsen for den fri abort bør gå.

Tænketanken Prospekt har med det følgende valgt at præsentere forskellige anbefalinger fra Det etiske Råds udtalelse om grænsen for fri abort med begrundelser for de enkelte anbefalinger.

I. Anbefaling af at grænsen for fri abort (fortsat) går ved uge 12. Til grund for denne anbefaling:

I.I. At en 12-ugers grænse markerer, at fosteret har selvstændig værdi og at denne tiltager i takt med fosterets udvikling. Selvom fosteret ikke opnår egentlige rettigheder før fødslen, bliver fostret undervejs i sin udvikling mere og mere beskyttelsesværdigt. Uge 12 angiver en rimelig balance mellem hensynet til fosteret og hensynet til kvindens selvbestemmelsesret

I.II. At en 12-ugers grænse alt andet lige er bedre til at sikre mod tendenser til et selektionssamfund end en senere grænse, idet den gør flere beslutninger om abort på baggrund af fosterdiagnostik til et samfundsanliggende snarere end en privat sag. I lyset af den hastige udvikling i fosterdiagnostiske metoder og en generel samfundsudvikling hen imod mindre og mindre accept af det anderledes og uperfekte, er en 12-ugers grænse et velegnet middel til at beskytte mod problematiske tendenser til et selektionssamfund. Dette udelukker dog ikke behovet for at belyse, hvorvidt de nuværende rammer og anbefalinger omkring de senere års nye fosterdiagnostiske muligheder fortsat opfylder de formål, vi som samfund anser for relevante.

I.III. At en 12-ugers grænse fortsat giver de fleste gravide, som ikke ønsker et barn, god mulighed for at opdage graviditeten og få foretaget en abort inden udgangen af uge 12.

II. Anbefaling af at grænsen for fri abort flyttes til uge 15. Til grund for denne anbefaling:

II.I. At en udvidelse til uge 15 styrker kvinders selvbestemmelse, idet den bl.a. giver dem mulighed for at fordøje og handle på den viden, der kan erhverves igennem 1. trimester scanningen, som udføres mellem uge 11 og 14. Det vil herudover give bedre tid til at foretage eventuelle genetiske undersøgelser, som kan bidrage til et sikrere grundlag at træffe beslutning ud fra. Samrådene kan også have en moralsk aflastende funktion for nogle gennem at godkende ønsket om abort. Det gælder dog især for de aborter, som foretages efter uge 15, og at almindelig rådgivning i nogen grad kan have den samme funktion.

II.II. At der baseret på erfaringer fra andre lande ikke er grund til at tro, at en 15-ugersgrænse vil føre til væsentligt flere aborter eller senaborter. Alle gravide er interesseret i at få en abort så hurtigt som muligt, når de bliver klar over, at de ikke ønsker barnet, og der er ikke noget, som tyder på, at sammenlignelige lande med en højere abortgrænse har betydeligt flere aborter eller senaborter.

II.III. At en 15-ugers grænse stadig efterlader en betydelig margin til levedygtighedstidspunktet omkring uge 22, som er af etisk relevans.

II.IV. At der ikke er betydeligt forøget risiko for den gravide forbundet med abort efter uge 12, selv om det er vigtigt, at alle, der får foretaget en abort senere i graviditeten, er bevidste om, at det pga. fosterets størrelse kan minde mere om en fødsel.

II.V. At der baseret på erfaringer fra lande, som allerede har en grænse omkring eller efter uge 15 ikke er grund til at tro, at den udvidede mulighed for abort vil blive brugt som middel til fx kønsselektion.

II.VI. At en 15-ugers grænse vil øge den lige adgang til sundhed ved at gøre det lige let for alle danskere at få den adgang til fri abort som ressourcestærke borgere har haft mulighed for ved fx at tage til Sverige.

III. Anbefaling af at grænsen for fri abort flyttes til uge 18. Til grund for denne anbefaling:

III.I. At en udvidelse til uge 18 styrker kvinders selvbestemmelse, idet den bl.a. giver dem mulighed for at fordøje og handle på den viden, der kan erhverves igennem 1. trimester scanningen, som udføres mellem uge 11 og 14. Det vil herudover give bedre tid til at foretage eventuelle genetiske undersøgelser, som kan bidrage til et sikrere grundlag at træffe beslutning ud fra. Samrådene kan også have en moralsk aflastende funktion for nogle gennem at godkende ønsket om abort. Det gælder dog især for de aborter, som foretages efter uge 18, og at almindelig rådgivning i nogen grad kan have den samme funktion.

III.II. At der baseret på erfaringer fra andre lande ikke er grund til at tro, at en 18-ugersgrænse vil føre til væsentligt flere aborter eller senaborter. Alle gravide er interesseret i at få en abort så hurtigt som muligt, når de bliver klar over, at de ikke ønsker barnet, og der er ikke noget, som tyder på, at sammenlignelige lande med en højere abortgrænse har betydeligt flere aborter eller sen-aborter.

III.III. At en 18-ugers grænse stadig efterlader en betydelig margin til levedygtighedstidspunktet omkring uge 22, som er af etisk relevans.

III.IV. At der ikke er betydeligt forøget risiko for den gravide forbundet med abort efter uge 12, selv om det er vigtigt, at alle, der får foretaget en abort senere i graviditeten, er bevidste om, at det pga. fosterets størrelse kan minde mere om en fødsel.

III.V. At der baseret på erfaringer fra lande, som allerede har en grænse omkring eller efter uge 18 ikke er grund til at tro, at den udvidede mulighed for abort vil blive brugt som middel til fx kønsselektion.

III.VI. At en 18-ugers grænse vil øge den lige adgang til sundhed ved at gøre det lige let for alle danskere at få den adgang til fri abort som ressourcestærke borgere har haft mulighed for ved fx at tage til Sverige.

III.VII. At der allerede i dag gives tilladelse til langt de fleste ansøgte sen-aborter.

Kilde:

Udtalelse om provokeret abort | Etisk Råd