Det moderne samfund har brug for dyder
De største og vigtigste af menneskets idéer om, hvordan det bør leve, stammer fra to kilder: etikken og religionen.
Vores etiske teorier kan opdeles i tre skoler, nemlig den dydsetiske, den pligtetiske og den nytteetiske, der fremsætter henholdsvis, at mennesket bør stræbe efter at udvikle god karakter, at gøre sin pligt og at maksimere nytten.
Siden sin grundlæggelse i det klassiske Grækenland regerede dydsetikken sammen med kristendommens religiøse love over den vestlige civilisations sjæleliv i langt over tusinde år.
Dette ændrede sig i det attende århundrede, da de moderne udgaver af pligtetikken og nytteetikken blev formuleret henholdsvis af Immanuel Kant i 1785 og af Jeremy Bentham i 1789. Tidligere tænkere havde artikuleret prototyper af lignende idéer, men det var i slutningen af 1700-tallet, at disse skelsættende tanker først blev formuleret klart.
I kølvandet af sådanne nyskabelser kom den etiske debat til at handle om modsætningen mellem pligtetisk og nytteetisk teori. Dydsetikken, der af natur er mindre akademisk og mere åndeligt orienteret, svandt ind.
Konsekvenserne heraf mærkes fortsat i vores nutidige diskurs, hvor nytten (og i særdeleshed den økonomiske nytte) er et dominerende begreb i politik og økonomi, og hvor pligter og rettigheder ofte informerer den juridiske og kulturelle debat, for eksempel hvad angår emner som aktiv dødshjælp, abort, minoritetsrettigheder og strukturel retfærdighed.
Alexander Sokols tidsskriftsartikel baseret på hans notat.
Tidsskriftsartikel
Årsskriftet Critique
13/04/2025
Link