Da Karl den Store juledag 800 blev udråbt til ”romernes kejser”, blev kroningen dog foretaget af pave Leo III i Rom. Hermed fastslog paven, at selvom kejseren var rigets magthaver, var paven dets åndelige autoritet. Det betød, at selvom Karl den Store selv kunne vedtage rigets love, så var han nu som arvtager til det vestromerske kejserrige underlagt pavens autoritet.

I den nye politiske orden, som derved blev skabt, var kejseren – og de konger, som efterfulgte ham efter hans død i 814 – derfor ikke suveræne. Med kejser- og kongetitlerne fik de tildelt et omfattende religiøst og moralsk ansvar for deres folk. Sådan indleder Michael Böss denne kronik.

Kronik
Kristeligt Dagblad
03/06/2024
Link

Vær på forkant med Danmarks nye værdipolitiske tænketank.