Danmark er et af de mindst selvforsynende lande i Europa, når det gælder frugt og grønt, og bag supermarkedernes bugnende hylder skjuler sig en støt voksende afstand til den jord, vi lever på. Det er ikke blot et spørgsmål om tal i en statistik, men om et tab af forankring. Vi har vænnet os til, at alt er tilgængeligt året rundt, men i jagten på lave priser og hurtige løsninger har vi skubbet årstidernes rytme, lokalt håndværk og vores eget forsyningsansvar i baggrunden.

Der vokser imidlertid en bevidsthed frem om, at prisen på en vare ikke kan stå alene. Når lave omkostninger får lov at afgøre næsten alt i vores fødevaresystem, risikerer vi at miste den konkrete sammenhæng med vores eget landskab og den tryghed, som en hjemlig produktion giver. Det handler ikke om at vende ryggen til verden, men om at genopdage værdien af det nære. En påmindelse om, at mad ikke blot er en anonym forbrugsvare, men selve det eksistensgrundlag, der forbinder os med stedet, hinanden og fremtiden.