For et par måneder siden talte jeg med en veninde, som fortalte mig, at hun og hendes kæreste havde besluttet sig for, at de ikke vil giftes.
Der var flere grunde til den beslutning. De tror ikke på Gud, det er dyrt at holde bryllup, og ingen af dem havde egentlig lyst til at være i centrum for en stor fest.

Rådhuset var også udelukket. Der var bare noget forkert ved hele institutionen “ægteskab”. Noget rigidt, noget gammeldags. Et levn af patriarkatet.

“Ja, hvor vanvittigt er det ikke lige, at man stadig bliver fulgt op ad kirkegulvet af sin far?” spurgte hun.

“Som om man skal overdrages som ejendom fra én mand til en anden?”

Og det havde jeg ikke noget godt svar på, for jeg må indrømme, at jeg aldrig har skænket det en tanke. Jeg har altid bare glædet mig til den dag, jeg selv skal gå arm i arm med min dejlige far op ad et kirkegulv, for at gifte mig med en anden dejlig mand.

Signe Wolff Ravneberg i Kristeligt Dagblad.

Kommentar
Kristeligt Dagblad
04/06/2026
Link

Vær på forkant med Danmarks nye værdipolitiske tænketank.

Cookie information

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside.

Nødvendige Cookies

Nødvendige cookies bør være aktiveret til enhver tid, så vi kan gemme dine præferencer for cookie-indstillinger.

3rd Party Cookies

This website uses Google Analytics to collect anonymous information such as the number of visitors to the site, and the most popular pages.

Keeping this cookie enabled helps us to improve our website.