Forestil dig det her: Du er en 15-årig dreng, der om aftenen er til fest med en pige fra vennekredsen. I går i seng sammen og har sex to gange. Frivilligt.
Morgenen efter vil du gerne have sex igen og trænger op i hende. Efter et minuts tid går det op for dig, at pigen måske ikke er vågen, for der kommer ikke rigtig nogen reaktion. Du stopper. Men pigen var vågnet ved handlingen, følte det som et overgreb, frøs i situationen og lod, som om hun sov.

Du anmeldes for voldtægt og idømmes 14 måneders fængsel for voldtægt og for sex med en mindreårig, for selv om der kun var få måneders aldersforskel mellem jer, var pigen 14 og dermed under den seksuelle lavalder. Sagens kerne: Der var ikke givet aktivt samtykke til det tredje samleje, og dermed var det en voldtægt.

Eksemplet er ikke et produkt af min fantasi, men derimod en gengivelse af en retssag, som Politiken for nylig har beskrevet i forbindelse med, at den nye samtykkelov i januar fyldte fem år.

Efter alt at dømme har den ikke været en succes. Tværtimod.

Var det virkelig disse »voldtægtsmænd«, vi ville have fat i?

Signe Wolff Ravneberg mener, at der er noget grueligt galt med samtykkelovgivningen. Læs hvorfor i denne kommentar.

Information
Kommentar
27/05/2026
Link

Vær på forkant med Danmarks nye værdipolitiske tænketank.