Lind Køppens digte vækker mindelser om fortidens »radikalkonservative«

For nylig har en række højreintellektuelle kastet deres kærlighed på digteren Frederik Lind Køppen.
Den unge mand med de blodsprængte tindinger, som tonede frem i » Deadline« med et, om ikke sprudlende så i det mindste spruttende, stykke lyrik om blod, kamp og undergang.

Selv Rune og Eva Selsing, nationalkonservative højrehegelianske guldalderideologer, som vist ikke for så få år siden dyrkede romantikkens tro på »det gode, det sande og det skønne«, indtager nu den position, at sand lyrik nok må minde mest om de stadig mere outrerede statusopdateringer, som i visse kredse produceres med en flid, der ikke lader nogen østasiatisk svedekasseproduktionsvirksomhed noget efter.

Jeg kan naturligvis sætte mig ind i, hvor befriende det må være, at nogen siger det usigelige, som man gerne selv ville have sagt, hvis man da ikke var for fej til at åbne svælget og således må nøjes med antydninger og dunkelheder indpakket i andre dunkelheder.

Christian Egander Skov i Berlingske.

Kommentar
Berlingske
20/05/2026
Link