Det grå guld var der, håndværkeren, akademikeren og forældrene med barnevognene. Fra scenen kunne man se dannebrogsflag, røde faner og trafikfarvede veste. Dagen igennem var der kørt fyldte busser fra hele landet. Nu stod de og kiggede på scenen, hvor komikere, præster, fagforeningsbosser, røde og blå politikere og siden musikeren Tessa stod:

“Der er ikke nogen i min familie, der nogensinde har fået noget foræret,” sagde Tessa den dag i februar 2023. “ Der er heller aldrig nogensinde nogen, der får lov til at tage noget fra os.” Det ‘ noget’? Én fridag, otte timer, hverken mere eller mindre, må SVM-regeringen have tænkt, da de besluttede at afskaffe store bededag. Siden voksede den beslutning sig til en fiasko, partierne nok aldrig glemmer igen.

Igen i år er det 1. maj. Men i dag er det ikke bare arbejdernes kampdag, det er også store bededag. To dage for folket, som den konservative tænker og forfatter har valgt som udgivelsesdag for sin bog om det folk: Folket skal alt nu være. Nu sidder den 41-årige forfatter Christian Egander Skov i tweedjakke og kongenål på reversen med sin nye bog foran sig på Arbejdermuseet, hvor Zetland har inviteret ham hen for at forklare, hvad den vrede siger om os som folk.

Christian Egander Skov gør i denne artikel status på folket og demokratiet anno 2026.

Artikel, Interview
Zetland
01/05/2026
Link

Vær på forkant med Danmarks nye værdipolitiske tænketank.