Debatten om danskhed kræver sin mælk

For tiden tænker jeg meget på Arla.

Hvordan mon de har det?

Her forsøger de efter bedste evne at sælge mælk og andre mejeriprodukter til danskerne. Det kan være svært nok. Forbruget falder.

Men nu bliver mælk pludselig gjort til et instrument for en outreret etnonationalisme på den yderste højrefløj, hvor advokat Rasmus Munch Søndergaard leverede et forrygende mærkværdigt forsvar for sine »racerealistiske« ideer om danskhed ved at påkalde sig mælken.

Enhver reklamemands mareridt. Engang var det nemmere. »Det er mælk, det er dejligt!« råbte Dirch Passer i »Støv for alle pengene«. Og hvor havde han ret!
Vi drak jo altid mælk i 90erne. Morgen, middag og aften. I hvert fald vi børn. Men også de voksne skulle drikke mælk.

Min barndoms mælkekartoner var fra Kløver Mælk og MD Foods. I dag er det hele Arla. Den første bar logisk nok et kløver.

Den anden nogle stregtegninger af nogle kondiløbere, som det hed dengang. Mælk var nemlig det sundeste.

Christian Egander Skov i Berlingske.

Kommentar
Berlingske
22/04/2026
Link