Når kirken siger stop, er det ikke for at standse udviklingen, men for at give den retning

I den aktuelle debat bliver folkekirkens indsigelsesret reduceret til et administrativt irritationsmoment. Ifølge Danske Kommuner, kommunernes eget fagblad, oplever
mange kommuner, at kirkernes vetoret spænder ben for både byudvikling og klimatiltag.

Vindmøller, solcelleparker, ældreboliger og indkøbscentre nævnes som projekter, der enten forsinkes eller opgives, fordi kirken kan gøre indsigelse.

Men når debatten udelukkende føres i effektivitetens og nødvendighedens sprog, overser man, hvad kirkens særlige rolle faktisk består i, og hvorfor indsigelsesretten ikke er et levn fra en udemokratisk fortid, men et bevidst valg i
et samfund, der ønsker mere end blot hurtige løsninger.

Kirker er ikke tilfældige bygninger.

De er ikke opført, hvor de nu engang passede ind i en plan. Tværtimod er byer, landsbyer og landskaber vokset op omkring dem.

Kirken har været og er fortsat et fælles orienteringspunkt såvel visuelt som historisk og menneskeligt.

Når kommuner i dag planlægger byudvikling gennem kommune- og lokalplaner, bevæger de sig derfor ind i rum, der allerede er mættet med betydning.

Kommentar
Menighedsrådsbladet
25/03/2026
Ingen digital udgivelse