Problemet er ikke ny skat på ejerboliger. Det er, at halvdelen af Københavns boligmarked er lukket og nepotistisk

Om et par måneder er jeg færdiguddannet, hvilket betyder, at jeg skal flytte fra mit vidunderlige kollegium i Københavns latinerkvarter.

Efter fem års salig pause vender jeg tilbage til et nådesløst københavnsk boligmarked, hvor jeg måske en dag kan gøre mig håb om at købe et lille kosteskab i Brøndby til den nette sum af 4 millioner.

Medmindre jeg pludselig og uventet skulle gå hen og blive meget velhavende, kommer jeg aldrig til at bo så centralt igen, som jeg har gjort det under min uddannelse.

Alligevel er denne klumme ikke som sådan en studerendes klagesang. Det kan man ikke være bekendt, når man har fået en gratis uddannelse og SU fra vores gavmilde system.

Øh og nå ja, en engangsfødevarecheck på 1.000 kroner… Den kan man vel også bruge til noget.

Jeg er også helt med på, at det ikke er en menneskeret at have råd til bolig i København. Sådan er det bare.

Men når der fra politisk side nu tales om en ny boligbeskatning, kan jeg mærke, at jeg alligevel bliver lidt træt. For det kan da godt være, at “der er noget galt, når nogen er blevet rige alene ved at bo det rigtige sted”, som Mette Frederiksen sagde i sin nytårstale.

Signe Wolff Ravneberg i Altinget.

Kommentar
Altinget
24/02/2026
Link