Folket og kun folket

»Det er jo en helt vild idé at lade folket træde ind i historien som magtens grund, middel og mål. Men det var det, der skete med de folkelige revolutioner fra slutningen af 1700-tallet og ind i 1800-tallet. Der har jo altid været folkeslag og etniske grupper, men ‘folk’ blev mest set som et udtryk for afmagt. Efter revolutionen skulle al legitim magt grundes på folket,« siger han.

I sin nye bog beskriver historikeren rækkevidden af den idés sejr med disse ord: »Taget under ét er den folkelige revolution den væsentligste begivenhed siden bondestenalderens begyndelse.«

Det er den bog, vi skal tale om. Folkeligt skal alt nu være , hedder den. Den udkommer hos Gyldendal på selveste 1. maj, og den dato bliver næppe mere folkelig. Dels er der alt det med arbejderbevægelsens kampdag, dels falder samme festdag sammen med den for tiden fjernede fridag store bededag.

Helligdagens afskaffelse førte for tre år siden til det nærmeste, man kom en folkelig opstand. Bagere og biskopper, fagbevægelse og oppositionsbænke, troende og forårsfridagsnydere forenede sig i heftig, næsten revolutionær protest mod den nye regerings onde værk.

Christian Egander Skov er blevet interviewet i Weekendavisen.

Interview
Weekendavisen
19/02/2026
Link