Maskeradespil

Danmark er i front, når det kommer til at føre en stram migrationspolitik. Det er for mange en veletableret sandhed, og der er da også noget om snakken, når man sammenligner med så mange andre lande. For eksempel har man i Spanien lige besluttet at lovliggøre opholdsgrundlaget for 500.000 illegale immigranter. Den beslutning ser man ikke for sig taget på Christiansborg lige foreløbig.
Men i vores fælles samtale om indvandringen sker det ofte, at vi overser en temmelig væsentlig nuance: Danmark er medlem af EU. Og uanset hvad man måtte mene om den sag, og uanset at Danmark til stadighed har et retsforbehold, så har dette medlemskab på forskellig vis temmelig stor betydning for, hvem der kan og må – eller: ikke kan og ikke må – rykke fra Hyderabad til Herning eller fra Ghana til Gilleleje.
Så sent som i sidste uge indgik EU en handelsaftale med Indien. Der kan være alle mulige argumenter for at se positivt på den aftale; frihandel er sjældent at foragte. Men aftalen har også et afsnit om »enablers« – altså de ting, der skal til for at sikre et mere sprudlende handelsliv mellem EU og Indien. Og det vigtigste element her er: arbejdskraft. Og her bliver det lidt mere speget.
Der er signifikante udfordringer med EU, hvis vi i Danmark ønsker at føre en stram udlændingepolitik. Sådan lyder det fra vores rådgiver Morten Jarlbæk Pedersen.
Kommentar
Weekendavisen
04/02/2026
Link
