Børn har værdi i sig selv, også mens de er børn

Hvad er familiepolitik egentlig? Sådan kan man godt spørge nogle gange. For på den ene side er det utroligt konkret, når man debatterer fertilitetsbehandling eller koblingsprocent til de frie skoler. Det er nemt at reducere debatten om børn og familier til at handle om pasning af børn.
Men børn er heldigvis mere end læringskoncepter og normeringer. Barndommen består af så meget mere dannende og almenmenneskeligt end, hvad der kan kondenseres til en læreplan eller trivselsmåling.
Alle mennesker fødes ind i en familie. Nogle i en stor familie, andre i en lille. Ingen mennesker fødes som blanke lærreder, alene i verden. Alle fødes ind i et sted og en tid – og som minimum var din mor til stede ved din fødsel.
At se mennesker som familier, er et menneskesyn, hvor netop vores værdi som mennesker og relationer til hinanden bliver afgørende for, at vi også ser børn som værdifulde i sig selv . Man taler meget om børns potentiale eller behovet for, at der fødes børn nok til at sikre en voksen arbejdsstyrke i fremtiden.
Isabella Arendt i Berlingske.
Kommentar
Berlingske
25/01/2026
Link
