Her til jul må vi stille os selv det ærlige spørgsmål: Er der plads i mit herberg?

Hvert år træder vi ind i de samme ritualer. Julens lukkede familiekreds og nytårets mere åbne vennefællesskaber. To højtider, der samler os, men som også tydeliggør, hvor selektive vores fællesskaber ofte er. Julen afgør med næsten rituel strenghed, hvem der må træde ind i varmen og duften af brunede kartofler og and. Nytåret fremstår mere ubundet, men også her opstår det samme spørgsmål: Hvem lukker vi ind – og hvem lader vi stå udenfor, mens vi skåler det nye år velkommen.

Faktum er nemlig, at der findes ingen neutral tilstedeværelse mellem mennesker. Vi påvirker hinanden uafbrudt – gennem blik, ord, tavshed og fravær. I den påvirkning ligger et ansvar, som ingen af os kan frasige sig. Ansvar for dem, der rammes af vores lukkede døre, og ansvar for de muligheder, der opstår, når vi tør åbne dem. Derfor er ensomhed aldrig kun et privat anliggende, men et samfundsmæssigt, menneskeligt og etisk problem – der bliver forstærket af vores tavshed.

Vores direktør, Søren Peter Hansen, understreger, at vi bør åbne vores hjerter og hjem op til jul, for hvorfor skal vi acceptere, at der er nogen, der ikke har et sted at holde jul i en tid, der handler om kærlighed?

Kommentar
Kristeligt Dagblad
21/12/2025
Link