Engang handlede kvindekampen om friheden til at arbejde. I dag handler den om friheden til at lade være

Benedikte Løje Nielsen fra Kvindeøkonomien skriver 1. december i Altinget, at vi igen skal have ondt af kvinder, som vil forsørges af deres mand – eller bare i større eller mindre omfang vælger noget andet til i livet i en periode end det forventede, feministiske ideal.
Løje Nielsen reducerer i sit indlæg kvinderne til indtægtskilder og individer. Fokus er som så mange gange før på løn og pension, arbejdsliv og karriere. På intet tidspunkt i det ellers lange indlæg nævner Løje Nielsen børnene, som jo ofte er hele årsagen til, at nogle kvinder vælger at være hjemmegående i en årrække.
Det er ganske rigtigt, at kvinder har en lavere pension, hvis de i en årrække har tjent færre penge. Så jeg anfægter på ingen måde de tal og statistikker, som Løje Nielsen læner sig op ad.
Jeg er bare uenig i, at det er et problem. For det kan jo også være, at nogle kvinder synes, at årene med små børn i én livsfase er den lavere pension værd i en anden livsfase.
Kvinderne vælger jo ikke arbejdslivet fra for at se Netflix og vente på, at deres mand kommer hjem. Det kender jeg i hvert fald ingen, som gør.
Kronik
Altinget
10/12/2025
Link
