Grøn indstilling som forvalteransvar
Af Søren Peter Hansen, direktør, Tænketanken Prospekt
At tænke grønt handler ikke kun om teknologi, regulering eller idealer. Det handler om at forstå sig selv som forvalter. Forvaltning er et gammelt princip. Man passer på noget, ikke fordi man ejer det, men fordi man har ansvaret for at give det videre i bedre stand, end man modtog det. Denne tankegang giver et solidt udgangspunkt for at adressere miljø- og klimaudfordringerne på en måde, der både værner om menneskelige friheder og forpligter til ansvar.
Forvalteren i det enkelte menneske
For den enkelte handler grøn indstilling om mere end moralske påbud eller symbolsk livsstil. Det handler om karakter. Et menneske, der forvalter sine omgivelser, ser muligheder frem for afsavn. Det menneske spørger ikke kun: Hvad bør jeg undgå? men: Hvad kan jeg forbedre?
At leve som forvalter kræver omtanke, disciplin og nysgerrighed. Det indebærer at træffe velovervejede valg om forbrug, transport, ressourcer og vaner, ikke fordi nogen kræver det, men fordi det er meningsfuldt at handle med omtanke over for naturen og de fællesskaber, man selv er en del af.
Her bliver uddannelse og dannelse afgørende. Forvalteransvar vokser ud af indsigt, det vil sige forståelsen for sammenhænge i naturen, for økonomiens logik og for konsekvenserne af vores valg. Det er gennem læring, at man opbygger dømmekraften, der gør grøn handling både realistisk og bæredygtig.
For den personlige forvalter gælder det derfor, at grøn omstilling ikke er et politisk projekt, men et livsvilkår, en måde at tage ansvar for sin frihed på.
Forvalteren i samfundet
Når forvaltning forstås som samfundsprincip, træder en anden dimension frem, nemlig den fælles, den kollektive ansvarlighed. Et bæredygtigt samfund opstår ikke gennem ensrettede krav, men gennem fælles rammer, der giver mennesker og virksomheder mulighed for at gøre det rigtige. En fællesskabsetik.
Her spiller uddannelse en central rolle. Et samfund, der vil bevæge sig i en grøn retning, må ruste sine borgere til at kunne navigere i komplekse problemstillinger. ’Uddannelse for bæredygtig udvikling’ (UBU) handler netop om at give mennesker kompetencerne til at tænke kritisk, forstå globale sammenhænge og handle uden at blive lammet af usikkerhed eller idealisme.
På samme måde må samfundet skabe betingelser for ansvarligt forbrug og produktion. Den grønne omstilling bliver stærkest, når den udspringer af innovation, markedets egen dynamik, lokal handlekraft og fælles værdier, snarere end af afkoblet central styring.
Forvaltning forudsætter tillid. Tillid til borgeren, til virksomheden, til civilsamfundet. Samtidig forudsætter det langsigtede strategier, der skaber stabilitet og fremtidstro.
Den samfundsmæssige forvalter er derfor både realist og visionær. Realist, fordi ressourcer er begrænsede, og fordi grøn omstilling kræver prioritering. Visionær, fordi et samfund uden natur, fællesskab og fremtidshensyn mister sin retning.
Mellem individ og fællesskab
Det mest bæredygtige står ofte der, hvor personligt ansvar og samfundets rammer mødes. Når mennesker får viden, muligheder og incitamenter, handler de ansvarligt. Når samfundet anerkender deres indsats, styrkes engagementet.
Forvalter-perspektivet forbinder disse to niveauer. Det minder os om, at hver enkelt af os er en del af en større fortælling. Vi er ikke blot forbrugere, vi er først og fremmest forvaltere og medskabere. Vi er ikke kun modtagere af politiske beslutninger, vi er bærere af en kultur, der kan bevare og forandre og bevare mere end nogen lovgivning alene.
En grøn indstilling med blik for helheden
Grøn omstilling er i sidste ende et spørgsmål om at bevare og videreudvikle det, der er værdifuldt. Det kræver, at vi ser klima og miljø som noget, der ikke kun handler om planetens overlevelse, men om vores eget livsgrundlag, vores økonomi og vores fællesskabers styrke.
Forvalter-perspektivet tilbyder en ramme, hvor bæredygtighed hverken bliver moraliserende eller teknokratisk. I stedet bliver det en værdimæssig forpligtelse, der bygger på omtanke, ansvar og langsigtethed.
Den grønne indstilling bliver dermed ikke et krav udefra, men et bevidst valg. Et udtryk for et samfund og mennesker, der vil tage ansvar for det, de har fået betroet.
–
Reference:
UBU-partnerskaberne | Sammen om uddannelse for bæredygtig udvikling