Bæredygtigt laboratorium
Af Søren Peter Hansen
I Tænketanken Prospekts projekt “I forvalterens perspektiv” (2023-2024) har vi arbejdet med at skabe dialog om en ny tilgang til den grønne omstilling med særligt fokus på udvalgte interessenter, erhvervsliv og ungdommen. Og det gjorde vi bl.a. gennem arrangementer, netværksmøder med unge og ikke mindst en stor konference på Vartov.
I forlængelse heraf følger vi i Prospekt naturligvis til stadighed ’den grønne dagsorden’, der som bekendt rummer mange forskellige elementer så som klima, energi, miljø, biodiversitet, landskaber, steder og natur.
Derfor skal der heller ikke herske nogen tvivl om at en grøn omstilling er en af vores mest komplekse fælles udfordringer som mennesker og som samfund.
Klimaforandringer, ressourceknaphed og biodiversitetskrise hænger således også tæt sammen med sociale, kulturelle og økonomiske forhold, alligevel bliver løsningerne ofte forsimplede. Mere teknologi, flere regler, hurtigere handling. Dermed risikerer vi ganske enkelt at behandle symptomerne i stedet for at ændre de systemer, som skaber problemerne.
Folkeoplysningen kan i denne sammenhæng spille en helt central rolle. Det fremgik i hvert fald af en inspirationsdag på Brandbjerg Højskole, der bød på oplæg, indlæg, drøftelser, inspiration og videndeling for og til en bred vifte af aktører inden for folkeoplysningen.
Det er et faktum, at som et af de få steder i samfundet, hvor mennesker mødes på tværs af alder, baggrund og livssyn, rummer folkeoplysningen en unik mulighed for at udvikle en grøn indstilling, som enhver reel grøn omstilling hviler på. En indstilling, hvor mennesker forstår sammenhænge, føler ansvar og ser sig selv som aktive medskabere af en fælles fremtid.
På den omtalte inspirationsdag blev systemisk tænkning fremhævet som en tænkning der i praksis kan hjælpe os med at arbejde videre med grøn omstilling i folkeoplysningen.
I stedet for at isolere problemer bør vi således lære at se helheder og mønstre, at se sammenhængene mellem vores forbrug, vores værdier, vores økonomi og planetens grænser.
En grøn indstilling opstår ikke ved at optimere enkeltdele, men ved at ændre måden, vi forstår verden og hinanden på. Således handler systemisk tænkning om at se inter-relationer frem for ting og mønstre frem for snapshots. Denne tilgang kan med andre ord gøre folkeoplysningen i stand til at skabe en bevægelse, der kan være med til at ændre hele systemer, fordi arbejdet tager udgangspunkt i menneskers forståelser, fortællinger og fællesskaber.
Når vi som medborgere lærer om naturens kredsløb, klima eller lokale energifællesskaber, påvirker det sandsynligvis ikke blot vores viden, det forandrer vores syn på, hvad der er muligt, nødvendigt og meningsfuldt. Her kan en grøn indstilling umiddelbart spire frem.
For at skabe systemisk forandring må vi arbejde med tre grundlæggende byggesten.
For det første bør vi formulere en fælles vision for en bæredygtig fremtid, ikke som en moralsk løftet pegefinger, men som et attraktivt mål, der giver lyst til engagement.
Dernæst bør vi forstå de dybere årsager til de udfordringer, vi står i, såsom forbrugskulturen, den lineære økonomi og vores normer for, hvad vi opfatter som det gode liv.
Endelig bør vi handle på de strategiske løftepunkter, hvor små initiativer kan skabe store forandringer. Her kan folkeoplysningen udvikle nye praksisser som grønne fællesskaber, klimahandlingsforløb, lokale borgerforsamlinger og bæredygtige læringsrum.
Folkeoplysningen skaber altså ikke blot aktiviteter; den kan også skabe vilje, forståelse og handlekraft. Den kan ændre mentale modeller, udfordrer vaner og giver mennesker mod til at tage ansvar. Og det er netop denne form for forandring, der kan flytte noget i den såkaldte systemverden.
Grøn omstilling er derfor ikke alene en teknisk opgave. Den er en kulturel, pædagogisk og demokratisk proces, som bør rodfæstes i menneskers liv og fællesskaber.
Folkeoplysningen er et sted, hvor denne proces kan finde fodfæste, hvor mennesker kan udvikle en grøn indstilling, der gør omstilling mulig, og hvor fællesskaber kan blive drivkraften i et bæredygtigt samfund.
Derfor er folkeoplysningen ikke blot en aktør i den grønne omstilling, måske er den selve nøglen. For uden mennesker, der forstår verden som et sammenhængende system, og uden fællesskaber, der handler ud fra denne forståelse, kommer vi aldrig i mål.
En bæredygtig fremtid forudsætter derforuden, at både unge og voksne får handlekraft og indsigt til at drøfte, vurdere og tage selvstændig stilling til de dilemmaer, som grøn omstilling og bæredygtighed rummer.
Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, som formuleret i blandt andet Verdensmålene, herunder delmål 4.7 og delmål 12.8, peger på, at alle borgere bør være rustet til at skabe og opretholde bæredygtige samfund. Uddannelserne bør fremme håb og handlekraft og give både børn, unge og voksne mulighed for at tænke, handle og skabe bæredygtigt. Kort sagt bør vi dannes og uddannes til den fremtid, vi ønsker at leve i.
–
Referencer:
I forvalterens perspektiv – Tænketanken Prospekt
Mål 4: Kvalitetsuddannelse | Verdensmålene.dk