Tillykke til Jesper Kjeldsen – nu må folkeoplysningen ikke blive glemt i Aarhus’ kulturpolitik

Der skal lyde et stort og varmt tillykke til Jesper Kjeldsen som ny kulturrådmand i Aarhus. Med ham får byen for første gang i 12 år et nyt ansigt i spidsen for kulturpolitikken, en rådmand med kaospilotens blik for udvikling, entreprenørens mod og iværksætterens energi. Det er en fornyelse, som flere, både i den etablerede kulturverden og i det brede civilsamfund, har håbet på.

Men i folkeoplysningen håber vi ikke kun på fornyelse. Vi håber også på genopretning. For hvis Aarhus’ nye kulturrådmand virkelig vil ruske op i tingene, som han allerede har udtalt, så er der ét område, som har sukket efter opmærksomhed i mange år: de folkeoplysende aktiviteter, aftenskolerne og oplysningsforbundene. Et område, som hører direkte under hans ressort, men som alt for længe har været behandlet som kulturens stille sidekammer.

Idrætten fylder – og det skal den. Men folkeoplysningen er den brede kultur

Aarhus er med rette en stærk idrætsby. Idrætten fylder meget i kommunens budgetter, i presseomtale og i den offentlige debat. Det bør den også fortsætte med at gøre. Idræt skaber ligesom folkeoplysningen fællesskaber, sundhed, sammenhold og identitet.

Men folkeoplysningen skaber også noget andet og lige så nødvendigt: nysgerrighed, dannelse, livslang læring og demokratiske fællesskaber. I aftenskolernes klasselokaler, i foredragsaftener, i kreative værksteder, sprogkurser, bevægelseshold og musikundervisning mødes borgere, som ikke søger konkurrence eller præstation, men indsigt, udvikling og fordybelse.

Disse fællesskaber er ikke kun værdifulde, de er uerstattelige. Og de bærer byens kulturforståelse i sin bredeste og mest demokratiske form: kultur som noget, vi gør sammen og ikke kun noget, vi ser på fra publikumsrækkerne.

Et økonomisk efterslæb, der truer mangfoldigheden

Men folkeoplysningen i Aarhus har i årevis været ramt af et økonomisk efterslæb. De offentlige tilskud følger ikke med udviklingen i priser, behov eller efterspørgsel. I praksis betyder det, at aftenskoler og oplysningsforbund hvert år bliver relativt fattigere, og at der langsomt, men sikkert, bliver færre muligheder for borgerne.

Det er svært at tale om “folkelig oplysning”, når økonomien ikke engang dækker de basale driftsbehov. Når lokaler er dyre, undervisere skal honoreres ordentligt, og alle byens borgere, også de med færrest midler, skal have adgang til læring og fællesskab, så rækker rammerne ganske enkelt ikke længere.

Her findes en enkel, men afgørende løsning: At Aarhus Kommune som minimum sikrer, at de folkeoplysende aktiviteter modtager de maksimumssatser, de reelt har krav på og er beregnet til. Ikke mindre. Ikke som en undtagelse, men som et princip.

Det handler ikke om luksus. Det handler om retfærdighed og om en kommunal anerkendelse af, at folkeoplysning er en bærende del af kulturpolitikken, ikke en fodnote.

En ny rådmand kan sætte en ny retning

Derfor er valget af en ny kulturrådmand mere end en personalesag. Det er en mulighed for ny kulturpolitik. Og vi er nok flere, der håber, at Jesper Kjeldsen vil bruge sit mandat til at skabe balance i kulturens økosystem, så idrætten fortsat kan trives, men uden at de brede folkeoplysende aktiviteter langsomt mister luft under vingerne.

Som øverste politiske ansvarlige for folkeoplysningen har han en chance for at hæve blikket og se værdien i de daglige fællesskaber, der ikke gør væsen af sig, men som år efter år binder Aarhus sammen:

• Den ældre, der finder et nyt fællesskab på et kunsthold.
• Den nytilflyttede, der lærer dansk og lærer byen at kende.
• Den unge, der udforsker musik eller keramik uden at skulle leve op til præstationskrav.
• De mange, der mødes om foredrag og debat og får styrket deres demokratiske forståelse.

Det er kultur i øjenhøjde. Det er kultur, der virker.

Vi er klar til dialog – og håber du er det samme

Kære Jesper Kjeldsen: Tillykke med posten. Du træder ind i et område, hvor mange ønsker forandring og hvor mange håber, at du vil være rådmand for hele kulturen, ikke kun dele af den. Vi håber også, du vil være rådmand for folkeoplysningen.

Vi står klar til dialog, til samarbejde og til at bidrage med viden og forslag. Men nu er det tid til at få vendt den økonomiske udvikling. For hvis folkeoplysningen igen skal kunne blomstre i Aarhus, kræver det rettidig politisk prioritering og et tydeligt signal om, at livslang læring og brede fællesskaber ikke er luksus, men fundament.

Aarhus fortjener det. Borgerne fortjener det. Og kulturpolitikken fortjener det.