Notat: Små staters overlevelse – hvad vi kan lære af Finlands erfaringer med Rusland
Hurtigt resumé:
- Finlands erfaringer kan lære os at forstå Rusland som en autokratisk og imperialistisk stormagt. Finnernes beredskabskultur og forsvarsvilje er et forbillede for resten af Europa.
- Neutralitet og alliancefrihed er ikke længere en mulighed for små lande.
- Danskernes manglende forsvarsvilje viser, at vi er kommet så vidt i vores individualisme, at vores samfund har mistet den sammenhængskraft, som er en betingelse for at kunne mobilisere sig over for ydre trusler.
- Et nationalt fællesskab inden for rammerne af et tæt forbundet Norden og Europa er den bedste garanti for Danmarks fremtidige sikkerhed over for truslen fra halv- og helautokrater i øst såvel som i vest og de antiliberale ideologier, som de bygger på.
