Finland kan lære os, at forsvarsvilje er det stærkeste våben

Efter vinterkrigens udbrud den 30. november 1939 tog journalisten Peter de Hemmer Gudme til Finland som korrespondent for Nationaltidende. Allerede inden krigens afslutning i marts 1940 udgav han en bog med titlen ”Finland. Nordens Østvold”. Da jeg læste bogen sidste efterår, stod det hurtigt klart for mig, at Vinterkrigen er et kapitel af historien, som alle danskere og europæere bør have genopfrisket.

Titlen antyder forfatterens brændende engagement for Norden. Men det gjaldt også Europas andre små nationalstater. For Gudme havde et klart blik for de trusler, de stod over for i en verden, hvor autoritære og kyniske stormagter driver deres spil med små stater for at udvide deres dominans og territorium. I Gudmes øjne var Sovjetunionens angreb på Finland blot det seneste udslag af et imperialistisk projekt, som havde kendetegnet russisk udenrigspolitik siden Peter den Store. Det var derfor ligegyldigt, hvilke ideologiske motiver der lå bag angrebet på Finland i 1939. Det var drevet af den samme stormagtsambition.

På baggrund af Michael Böss’ nye bog Folket, der aldrig blinker – Hvad Finland kan lære os om Rusland har han skrevet en kronik i Jyllands-Posten.

Kronik
Kristeligt Dagblad
03/11/2025
Link