Finland skal være vores forbillede

Da Putin invaderede Ukraine i februar 2022, blev finnerne mindet om Vinterkrigen, som de udkæmpede med russerne fra den 30. november 1939 til den 13. marts 1940.
Det samme burde vi. For vi har meget at lære om finnernes historiske erfaringer med Rusland og russerne. Først og fremmest hvad det betyder at være en lille stat, der er nabo til en fjendtlig stormagt, som siden begyndelsen af 1700-tallet har været drevet af et ønske om at ekspandere og sikre grænserne for sit imperium, der tidligere omfattede store dele af Østersøregionen.
Historien spiller som bekendt en stor rolle for Vladimir Putins sikkerhedspolitik, og han forspilder sjældent en lejlighed til at genfortælle Ruslands historie. Da nutidens danskere lider af historieløshed, burde vi selv læse op på historien om vores eget og de øvrige nordiske landes forhold til Rusland gennem tiden.
Den svenske historiker Dick Harrison skriver i sin bog fra 2023 ”Fienden. Sveriges relation till Ryssland från vikingatiden till i dag”: »De folk som bor ved grænsen til en supermagt, hvis politiske ledelse altid, i den hidtidige historie, har udviklet sig i totalitær og ekspansionslysten retning, ikke bare kan, men bør være bange, noget samtlige naboer til Rusland har kunnet skrive under på.«
På baggrund af Michael Böss’ nye bog Folket, der aldrig blinker – Hvad Finland kan lære os om Rusland har han skrevet en kronik i Jyllands-Posten.
Kronik
Jyllands-Posten
01/11/2025
Link
