Michael Böss om Søndagens tekst i Kristeligt Dagblad: Min far fik en skalle af en subsistensløs. Men næste dag tilgav han ham

Hvad er det første, der falder dig ind, når du læser søndagens tekst?
Da jeg læste teksten, blev jeg mindet om, at Donald Trump for et par uger siden i forbindelse med aftalen om våbenhvile mellem Israel og Hamas citerede fra den del af teksten, som lyder “salige er de, som stifter fred”, og det provokerede mig voldsomt. Dels fordi han på den måde spillede på MAGA-bevægelsens forestilling om, at han er en slags Messias, dels fordi hans forsøg på at fremstille sig selv som fredsmager på den store verdensscene står i grel kontrast til hans adfærd indadtil i det amerikanske samfund, hvor han betegner sine politiske modstandere som sine fjender og øger modsætningerne og splittelsen i en sådan grad, at det kan se ud, som om han faktisk forbereder et regulært statskup.
Hvad provokerede dig mere?
Når han fremstiller sig selv som fredsmager, er det først og fremmest et udslag af hans trang til at fremhæve sig selv. Desuden kan man sige, at han minder os om, at fred ikke kun er fravær af krig, men at man også som diktator og autokrat kan skaffe fred ved at undertrykke modsætninger i samfundet.
Interview
Kristeligt Dagblad
31/10/2025
Link
