Deltidsarbejde er et positivt tilvalg af familielivet – ikke et ligestillingsproblem

Når danske forældre hver morgen får børnene ud ad døren, haster videre til arbejde og jonglerer mellem karriere og familieliv, er det ikke dovenskab, der præger billedet. Tværtimod. Ifølge en ny analyse fra Tænketanken Prospekt ligger Danmark blandt de mest ligestillede lande i OECD, når det kommer til forskellen mellem mænd og kvinders fuldtidsarbejde.
68 procent af danske kvinder i alderen 25-54 arbejder på fuld tid, mens 79 procent af mændene gør det samme. Det giver en forskel på blot 11,4 procentpoint – næsten det halve af OECD-gennemsnittet.
Det er tankevækkende, at vi bliver ved med at fremstille kvinders deltidsarbejde som et stort problem i Danmark, selvom beskæftigelsesforskellen på mænd og kvinder er relativt lille i forhold til andre OECD-lande. For mange familier handler det jo ikke om manglende ambitioner – men om bevidste valg, hvor man prioriterer tid og nærvær i hverdagen siger Signe Wolff Ravneberg, juniorkonsulent i Tænketanken Prospekt og medforfatter på analysen.
Pressemeddelelse
Ritzau
30/10/2025
Link
