I Danmark behandler vi sproget som en tarvelig tøs

Det danske sprog er det smukkeste sprog i verden. I hvert fald, hvis man er dansk. Og smukkest er det, fordi det er vores eget.

Sproget er grunden under hver tanke, jeg er i stand til at tænke, hver erfaring jeg kan udtrykke og hvert håb, jeg kan formulere.

Ikke at holde af sit sprog, er et udtryk for den dybeste dårskab; et mindreværdskompleks, hvor man altid må være på flugt for sig selv og famle efter nye og fremmede ord, der kan vaske den skam væk, som modersmålets gloser efterlader i mundhulen.

At hade sit sprog er at hade sig selv; at foragte det er selvforagt; at være ligegyldig over for det, er at reducere sig selv til ligegyldighed.

Men det er jo så det, vi gør. I Danmark har vi lært at behandle sproget som en tarvelig tøs. Noget vi må nøjes med, men som ikke fortjener nogen særlig opmærksomhed.

Nu er vi endt der, hvor vi ikke engang kan opretholde en onlineordbog.

Christian Egander Skov om det danske sprog i Berlingske.

Kommentar
Berlingske
28/10/2025
Link