Tænketanken Prospekt inviterer til fredagscafé med debat: Rugemoderskab – et etisk dilemma

Rugemoderskab er et af tidens store etiske dilemmaer. På den ene side står ønsket fra barnløse og samkønnede par om at få børn ved at lade en anden bære barnet gennem graviditeten. På den anden side rejser der sig en række svære spørgsmål: Hvordan står rugemoderen – juridisk, etisk og menneskeligt – i et surrogatforløb? Er der i virkeligheden tale om en form for menneskehandel? Og hvordan sikrer vi barnets rettigheder?
Alle disse spørgsmål sætter Tænketanken Prospekt fokus på, når de samtidig lancerer deres nye koncept: fredagscafé med debat – et forum, hvor man kan samles om tidens store emner og dilemmaer, dele perspektiver, sætte ord på spørgsmål, vi ofte undgår, og lytte til hinanden med respekt for både argumenter og erfaringer.
Til debatarrangementet mødes professor i etik ved Roskilde Universitet, Thomas Søbirk, og Morten Bangsgaard, bestyrelsesmedlem i Tænketanken Prospekt, for at tage livtag med nogle af de mest presserende dilemmaer i debatten om rugemødre.
Pressemeddelelse
Ritzau
23/10/2025
Link
