Det nære, det virkelige og det nødvendige

Oplæg i Djursland Landboforening, 2. oktober 2025

”Landbruget som nødvendighed og nærvær – en ny vej til legitimitet og forståelse”

Det handler kort sagt om at genfinde forbindelsen, det handler om et nyt afsæt for landbrugets legitimitet i en moderne virkelighed.

For vi står i en tid, hvor afstandene mellem mennesker synes både større og mindre på én og samme tid.

Aldrig før har vi haft så meget viden til rådighed om verden omkring os og alligevel synes afstanden mellem det moderne menneske og det, der udgør fundamentet for vores liv, jorden, kroppen, fødevaren og det stedbundne fællesskab at vokse.

I denne afstand opstår ikke kun uvidenhed, men også misforståelser, holdninger og i værste fald modstand.

I det spændingsfelt står landbruget i dag.

Et erhverv, der på én gang er lokalt forankret og globalt integreret, traditionelt og teknologisk, produktivt og naturnært.

Et erhverv, der producerer selve livets nødvendigheder, men som ofte må kæmpe for at blive hørt i en offentlig debat, hvor nuancer trænges af følelser, ideologier og hurtige meninger.

Derfor er det ikke nok at kommunikere mere.

Det handler om at kommunikere anderledes: mere sanseligt, mere nærværende, mere menneskeligt. Til forskellige målgrupper og med forskellige tilgange til disse.

Det handler om at skabe kontakt i bogstavelig forstand: kontakt mellem mennesker, mellem by og land, mellem beslutningstagere og virkelighed, mellem forestillinger og erfaringer.

Og måske er det ikke (kun) modstand, landbruget møder. Måske er det et ekko af tabt erfaring.

En erfaringsfattigdom?

Vi forstår ikke længere det, vi er afhængige af

Mange mennesker har i dag ingen konkret forbindelse til landbruget.

Der er ikke længere familiemedlemmer, der er bønder. Der er ingen barndomsferier på landet, ingen barfodet leg i halmen.

Fødevaren er blot en vare, ikke en relation. Naturen er et rekreativt mål i fritiden, ikke en del af hverdagen.

Og selve landbruget?

Det er måske ligefrem blevet et abstrakt begreb, sommetider rodfæstet i klimaangst, sommetider i romantiske forestillinger. Men sjældent i konkret erfaring.

Det skaber et hul, ikke bare i forståelsen, men i forbindelsen. Et hul hvor mistro, misforståelser og modsætninger let får lov at vokse.

Men dette hul rummer også en mulighed.

For det der mangler i mange menneskers liv: det forankrede, det rytmiske, det konkrete og det meningsbærende er netop det, landbruget besidder. Ikke som noget ekstra, men som en grundtilstand. For landbruget selv som en uadskillelige af forbundethed og frihed.

Spørgsmålet er hvordan vi gør det synligt og nærværende for flere, for hinanden?

Fra formidling til erfaring – flere mulige veje

Hvis vi vil ændre relationen mellem landbrug og samfund, må vi ændre måden, vi mødes på. Det handler ikke om at forklare sig bedre. Det handler om at blive erfaret. At blive sanset. At blive mødt.

Her er nogle konkrete veje, der alt andet lige kan styrke forbindelsen og bringe erkendelse ud af kroppen, ikke bare ind i hovedet.

Gården som rum for menneskelig kontakt

Forestil dig en kommunalpolitiker, der ikke bare hører om landbrugets udfordringer, men står klokken fem om morgenen med hænderne i gylletanken.

Forestil dig en skoleklasse, der ikke bare lærer om fotosyntese, men lugter til nyslået kløver og hører stilheden mellem malkemaskinens rytmer.

Når landbruget åbner dørene, ikke til et show, men til en virkelighed, opstår der en mulighed for virkelig kontakt. Ikke som en præstation, men som en deling.

Effekt: Forståelse, respekt og ansvar kan ikke forklares frem. De skal sanses.

Landbruget som kulturbærer – ikke kun producent

Vi glemmer ofte, at landbruget ikke blot producerer mad.

Landbruget producerer også fortællinger, håndværk, rytmer og livsformer, som har præget os i generationer.

Når disse aspekter bringes i spil i samarbejde med kulturinstitutioner, skoler og lokalsamfund, bliver landbruget ikke bare noget, vi taler om, det bliver noget, vi er en del af.

Effekt: Når mennesker genkender sig selv i landbruget, skabes identitet og tilhørsforhold og dermed også en ny legitimitet.

Politikken må mærke stedet

Beslutninger træffes ofte langt fra de steder, de får konsekvenser for.

Men hvad sker der, hvis kommunalbestyrelsen holder møde i kostalden i stedet for på rådhuset?

Eller hvis teknik- og miljøudvalget tilbringer en dag i marken sammen med dem, der lever af den?

Der sker simpelthen det, at abstrakte beslutninger får krop. At kompleksitet ikke længere er en forhindring, men et vilkår, man tør tage alvorligt.

Effekt: Når politikere bliver en del af virkeligheden, som de lovgiver om, styrkes både kvaliteten af beslutninger og relationen til dem, det handler om.

Møder med dem, man er uenig med

Det er let at tale med dem, man er enig med.

Det kræver mod at opsøge dem, man ikke forstår, og som måske ikke forstår én selv.

Alligevel er det her, det virkelige demokrati begynder: i den gensidige nysgerrighed og undren.

Faciliterede møder mellem landmænd og kritikere, båret af respekt og vilje til at lytte, kan gøre en forskel. En kæmpe forskel. Ikke fordi parterne nødvendigvis bliver enige, men fordi de får øje på hinandens menneskelighed. Og det er ikke så ringe endda.

Effekt: Polarisering svækkes, og samtalen om landbruget bliver rigere, mere rummelig og mere ægte.

En ny begyndelse kræver nærvær

Legitimitet er ikke noget, man kan kræve.

Det er noget, man får, når man gør sig tilgængelig.

Når man træder ud af forklaringen og ind i relationen. Når man bliver sanset, hørt og forstået, som menneske og som del af en større sammenhæng.

Landbruget har ganske enkelt noget, som samfundet længes efter: konkrethed, sted, rytme, næring og relation.

Men dette kan ikke overdrages gennem virtuelle kampagner. Selv om det også kan noget. Det skal gives i møder. Menneskelige møder. I mudderet, i mælken, i måltidet, i fortællingen, i dialogen.

Hvis vi tør tænke i langsommere, mere sanselige og dialogiske formater, kan vi sandsynligvis gøre landbruget nærværende og forståeligt for flere, ikke ved at skrue op for støjen, men ved at styrke forbindelsen. Sammen at blive forbundne og forankrede.

For der ligger ganske enkelt en gave i at være forankret, ikke som modstand mod forandring, men som et sted, forandringen kan begynde fra.

–

Ovenstående er den korte og skriftlige version af et oplæg om landbrugets legitimitet. Det er kun det halve, højt sat. Samtalen før, under og efter oplægget samt drøftelsen, såvel den formelle som den uformelle, der fandt sted, var som det altid er, en del af den folkelige sammenhæng, i civilsamfundet. Og forudsætningen for det politiske.