Konservatives flirt med midten kan koste blå blok dyrt

Med et veloverstået landsråd understreger Mona Juul, at hun ikke blot har fundet sig til rette i rollen som partiformand, partiet er også blevet hendes parti. Det er nu forpligtet på hendes måde at anskue politik. Dette er måske dårligt nyt for det borgerlige Danmark. Til gengæld er det måske godt nyt for Konservative.
Mona Juuls måde at anskue politik på? Hvad betyder det? Ja, det betyder først og fremmest et meget praktisk blik på politik.
Politik er konkrete resultater til fordel for de interesser, man nu repræsenterer, og et partis opgave er derfor at søge indflydelse.
Politik er pragmatisme snarere end idealisme.
Politik er, med ét udtryk som findes hos såvel Bismarck som det konservative koryfæ Aksel Møller, “det muliges kunst”.
Og hvis politik er det muliges kunst, så er den relevante position for et konservativt parti at være “borgerlige stemmer, der arbejder”.
Det vil sige, politik som noget, der må foregå der, hvor magten er. Politik er ikke kritik. Det er ikke opposition, ej heller en orientering mod værdipolitikkens symbolpolitiske markeringer.
Kommentar
Altinget
22/09/2025
Link
