Det konservative paradoks

Der blæser nationalkonservative vinde over den vestlige verden. I lidt forskellige aftapninger, men tendensen er den samme i de fleste lande. Et andet fællestræk for landene er, at de gamle klassiske konservative partier har svært ved at fange opvinden. De står stille eller synker, mens nye partier høster på den mark, der tidligere var deres.
I Norge tabte det gamle magtparti, Høyre, det nyligt afholdte valg til Stortinget. Partiet skal nu finde både ny leder og en ny vej, efter at tidligere statsminister Erna Solberg har bebudet sin afgang. Alt imens fejrer Fremskrittspartiet med den populære Sylvi Listhaug i spidsen, at det nu er suverænen på den blå side.
Herhjemme mødes Det Konservative Folkeparti i weekenden til landsråd i en situation, hvor det meningsmålt er mindste parti i den nogenlunde samlede blå blok, efter at Dansk Folkeparti har rystet nærdødsoplevelsen fra valget i 2022 af sig.
Hvorfor er de konservative partier i Europa i krise? Og hvordan skal disse partier håndtere højrepopulismen? Det svarer Christian Egander Skov på i denne artikel.
Artikel
Weekendavisen
19/09/2025
Link
