Lykkelig med få penge

De små lokalsamfund i udkanten af Danmark har nøglen til det gode liv. I vores nye rapport peger ph.d. Kasper Støvring på, at livskvaliteten i landkommuner er højere – til trods for at indkomst- og uddannelsesniveauet ofte er lavere. Flere af disse kommuners lokalaviser har i den forbindelse bragt større historier om Prospekts rapport.
På Bornholm ligger man i bunden på uddannelses- og indkomstniveau, men i toppen, når det gælder livskvalitet og civilsamfund. Derfor kan du i Bornholms Tidende læse et større interview med rapportens forfatter, Kasper Støvring, hvor han uddyber rapportens pointer:
“Det handler om logistik. Der skal være gode transportmuligheder, og busserne skal køre. Noget andet er konsekvenserne af den enorme centralisering, hvor man flytter det meste til de største byer. Her handler det om at sikre, at alle kerneinstitutionerne også fungerer ude i de mindste samfund.”
Interview
Bornholms Tidende
16/09/2025
Link
