Familien er ikke bare et privat anliggende: Lad os gøre noget afgørende godt

Vi hører og ser igen og igen, at børn og unge kæmper med mistrivsel, og vi hører og ser, at institutionaliseringen af barndommen vokser i takt med, at nærværet forsvinder, derfor må vi stille os selv et enkelt, men radikalt spørgsmål: Hvad er det egentlig, vi har glemt?

Svaret er både nært og overset: Familien som fællesskab.

Ikke som struktur, ikke som enhed i en statistik – men som det sted, hvor det enkelte menneske for første gang er noget for nogen, ikke for noget.

Vi er kommet til at se familien som noget, der kan planlægges og organiseres, som en ramme om enkelte funktioner: hente, bringe, madpakker, forældre-intra.

Men familien er først og fremmest et mellemmenneskeligt sted. Et sted, hvor der er nogen, der tager imod én – ubetinget. Det er her, det menneskelige får sin første form. Og det er præcis denne dimension, vi overser i den offentlige debat om børns trivsel og dannelse.

Derfor er en folkelig samtale om familien vigtig. Ikke fordi en sådan samtale kan give alle de praktiske løsninger, men fordi en egentlig folkelig samtale altid insisterer på at stille de svære spørgsmål.

Søren Peter Hansen i Århus Stifttidende.

Kommentar
Århus Stifttidende
14/09/2025
Link