Transnationalism and the rethinking of Danish Conservatism 1945–1968

Fortællingen om Det Konservative Folkeparti mellem 1945 og 1968 er historien om en bevægelse i konstant forvandling – presset af nederlag hjemme, men inspireret af ideer udefra. Efter krigen forsøgte partiet sig med en ”one nation”-konservatisme, præget af nationalt sammenhold, kristen humanisme og en åbenhed mod britiske og skandinaviske forbilleder. Men da vælgerne svigtede, skiftede kursen i 1950’erne: Ole Bjørn Kraft og andre førte partiet ind i et mere liberal-konservativt spor, hvor kampen mod socialismen og velfærdsstatens ”formynderi” blev omdrejningspunktet – ofte med henvisning til den kolde krigs store ideologiske slag.

I 1960’erne kom endnu en forvandling. Velstandsstigningen, nye vælgergrupper og påvirkning fra især Norge og Storbritannien fik partiet til at søge mod midten. Resultatet blev et konservativt centrum, hvor man kombinerede kritik af statens omklamring med accept af velfærdsstatens realitet – og hvor Europa, snarere end nationen alene, blev den naturlige horisont. Ikke mindst ungdomsbevægelsen og konservative studenter bidrog med friske idéer og stærk europæisk orientering.

Så selv om partiet sad i opposition i lange perioder, lykkedes det at udvikle en ny identitet, som kulminerede i 1968, da de konservative indgik i en bred borgerlig regeringskoalition. Historien viser, hvordan dansk konservatisme hele vejen igennem fandt inspiration i transnationale netværk og ideer – og hvordan det var netop åbenheden mod omverdenen, der gjorde det muligt at overleve på hjemmebane.

Dette er udgangspunktet i Christian Egander Skovs kapitel i bogen Conservatism, Christian Democracy and the dynamics of transformation, hvor han dykker ned i udviklingen af dansk konservatisme efter 2. verdenskrig.

Længere forskningsartikel
Conservatism, Christian Democracy and the dynamics of transformation
02/09/2025
Link