Kristendommen er stadig vores etiske kompas

Bibelen er en dyb kilde til etik, menneskesyn og livsforståelse.
Det moderne menneske tror ofte, at det kan opfinde sin egen etik – at vi blot skal mærke efter. Men i de store livsspørgsmål har vi brug for noget, der rækker ud over os selv. Og her tilbyder kristendommen noget afgørende.
Bibelen kommer ikke med facitlister, men med fortællinger og billeder, der hjælper os til at forstå, hvad det vil sige at være menneske – med alt hvad det indebærer af ansvar, sårbarhed og håb. Den viser, at etik opstår i relation – til Gud og næsten.
I Det Gamle Testamente er buddene ikke blot regler, men et svar på Guds befrielse: Et kald til at leve i frihedens ansvar. Etikken udspringer ikke af tvang, men af erfaring og taknemmelighed: Fordi I selv har været fremmede, skal I tage imod den fremmede.
Denne tanke fordybes i Det Nye Testamente med næstekærlighed, ansvar og åbenhed. Etikken begynder ikke med »du skal« , men med »du er elsket« . Deraf følger: Elsk din næste.
Kommentar
Berlingske
17/08/2025
Link
