Den demokratiske recession i Ungarn er ikke undtagelsen – den er derimod mønsteret. Måske også for os?

Jeg er næppe ankommet til Budapest, før det slår mig, at dette må være en af de byer, hvor historien fylder mest. Og det er endda på et europæisk kontinent, der lader til at have mere fortid end fremtid.

Overalt står der prægtige, svulstige eller elegante statuer af for mig helt og aldeles ukendte skikkelser fra landets nationale historie. Generaler, politikere, oprørere, digtere, forfattere, musikere.

Som prikken over i’et – eller måske snarere prikken under udråbstegnet – ligger også heltepladsen. Den rummer, som navnet med slående mangel på subtilitet antyder, et kolossalt monument over helte fra Ungarns historie – kulminerende med de syv høvdinge, der bragte dette (dengang) så vilde rytterfolk, magyarerne, ind i Centraleuropa for mere end tusinde år siden.

I dag tager man sig rundt omkring i Europas regeringssæder til hovederne og spørger, om det mon nogensinde lykkedes at gøre ungarerne til rigtige europæere med rigtige europæiske værdier.

Kommentar
Berlingske
11/08/2025
Link