Det er en skrøbelig idé, at man skal finde al mening inden i sig selv

Hvad er det første, der falder dig ind, når du læser søndagens tekst?

Jeg tænkte først på den symbolik, som teksten – i lighed med så mange andre tekster i Bibelen – er ladet med. Den lille, men magtfulde Zakæus er kravlet op i et morbærfigentræ og er altså hævet over resten af flokken. Jesus kalder ham så ned fra træet, Gud hiver ham ned på jorden. Han beder os med andre ord om at møde hinanden i øjenhøjde og ikke se ned på andre.

Hvis du skulle prædike over bibelstykket, hvem ville du så lade teksten handle om?

Jeg vil lade den handle om polarisering, politisk sekterisme – og næstekærlighed. Særligt i USA er afstanden mellem fløjene blevet meget stor, der er kommet en fremmedhed og foragt imellem folk. Det er en trussel mod sammenhængskraften. I teksten her opsøger Jesus den upopulære tolder Zakæus, der står uden for fællesskabet, på en venlig måde. Han henvender sig ikke til dem, der allerede følger ham, og han inspirerer os dermed til at respektere, omfavne, ja, elske, dem, der adskiller sig fra os.

Signe Wolff Ravneberg i Kristeligt Dagblads serie Før Søndagen.

Interview
Kristeligt Dagblad
02/08/2025
Link