Historien om Folkeligt Oplysnings Forbund i Aarhus (VIII)

Resume

Folkeoplysningsloven regulerer tilskud til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt foreningsarbejde og daghøjskoler samt Folkeuniversitetet. Loven er en rammelov, der fastsætter vilkår og betingelser for støtte til folkeoplysende, frivillige foreninger og institutioner.

Hovedområder

Loven opdeler foreninger i to hovedområder:

1. Folkeoplysende voksenundervisning – fx aftenskoler og oplysningsforbund, som udbyder kurser og foredrag uden formel kompetencegivning.
2. Frivilligt fokeoplysende foreningsarbejde – fx idrætsforeninger, spejderkorps og ungdomsorganisationer med fokus på demokrati og lokalt enagement.

Formål

Formålet med loven er at styrke:

• Medborgerskab og demokratiforståelse
• Deltagelse i samfunds-, kultur- og arbejdsliv
• Livslang læring og personlige færdigheder
• Foreningskrav
• Foreninger skal have vedtægter og være almennyttige. De skal drive kontinuerlig virksomhed, ikke blot enkeltstående arrangementer. Der stilles krav til bl.a. bestyrelsens sammensætning og til, at undervisning som udgangspunkt er åben for alle. Foreninger med kontakt til børn skal indhente børneattester.

Økonomi og tilskud

Kommunalbestyrelsen fordeler tilskud og kan yde:

• Grundtilskud til aktiviteter og undervisning
• Lokaletilskud, hvis der ikke kan anvises egnede kommunale lokaler
• Supplerende tilskud til handicaprelaterede undervisningsudgifter og deltagerbetaling
• Indhold i undervisningen

Undervisningen skal være:

• Ikke-kompetencegivende
• Baseret på deltagernes lyst og frivillighed
• Debatskabende og samfundsengagerede
• Åben for alle (med få undtagelser)
• Regler og kontrol

Foreningerne skal aflægge regnskab og dokumentation for tilskudsanvendelse. Kommunalbestyrelsen har ansvar for at udarbejde en folkeoplysningspolitik i dialog med foreningerne, som skal sikre sammenhæng og udvikling i det lokale folkeoplysende arbejde.

Folkeoplysningsloven

Folkeoplysningslovens fulde titel er ’Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitet’.

Folkeoplysningsloven er en rammelov, der beskriver betingelser og vilkår for at modtage tilskud til de foreninger, der beskrives som folkeoplysende, frivillige foreninger.

Loven omfatter særligt to typer foreninger, dels foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning og dels foreninger, der tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. De to foreningstyper refereres ofte til som hovedområde 1 og 2.

Hovedområde 1 omfatter oplysningsforbund og aftenskoler, der udbyder kurser, foredrag og andre aktiviteter, der ikke er formelle og kompetencegivende, men frivillige og lystbetonede. Målet med at støtte denne type voksenundervisning er traditionelt at hæve det generelle vidensniveau i samfundet og hjælpe den enkelte til at forbedre sine livsfærdigheder.

Hovedområde 2 omfatter mange af de foreninger, vi møder. Det er blandt andet idrætsforeninger og spejderorganisationer samt politiske og religiøse ungdomsorganisationer. Målet med at yde tilskud til denne type foreningsliv er traditionelt at styrke det lokale engagement, borgernes evner til og erfaring med at indgå i demokratiske processer samt at støtte arbejdet med børn og unge.

Ud over de to hovedområder har folkeoplysningsloven et særskilt afsnit med beskrivelse af mulighederne for at give tilskud til daghøjskoler, ligesom den lægger rammerne for folkeuniversitetet.

Det følgende er således en oversigt over folkeoplysningslovens indhold med kommentarer til de enkelte dele af folkeoplysningsloven, der har relation til den folkeoplysende voksenundervisning og dermed til FOF’s virksomhed.

Kapitel 1 om formål og rammer for den frie folkeoplysende virksomhed (§§ 1-2) er en overordnet formålsbeskrivelse for hele det frie folkeoplysende område. Bestemmelsen i § 1 kan ikke stå alene. Den skal ses i sammenhæng med formålsbeskrivelserne for den folkeoplysende voksenundervisning (§ 7) og det frivillige foreningsarbejde (§ 14) samt med det foreningsbegreb, der defineres i §§ 4 og 5.

Formålsbeskrivelserne sætter folkeoplysningen ind i en overordnet samfundsmæssig, historisk, kulturel og social sammenhæng, hvor grundelementerne i det folkeoplysende trækkes frem. Her tænkes fx på demokratiforståelse og medborgerskab, hvor den enkelte føler sig forpligtet over for andre borgere og over for fællesskabet og forholder sig aktivt til andre.

Videre har kommunalbestyrelsen ansvaret for at enhver aldersgruppe kan etablere og deltage i den folkeoplysende virksomhed.

Kommunalbestyrelsen yder tilskud dels jf. kapitel 4 om folkeoplysende voksenundervisning og dels jf. kapitel 5 om det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.

Derudover angiver bestemmelserne både kommunalbestyrelsens lokaleanvisningspligt og lokaletilskudspligt.

Kapitel 2 om folkeoplysende foreninger som grundlag for tilskud (§§ 3-5) præciserer, at den frie folkeoplysende virksomhed skal være etableret af en folkeoplysende forening med vedtægt. Og da de to foreningsformer, henholdsvis foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning som FOF, og frivillige folkeoplysende foreninger, der bygger på aktiviteter for børn og unge, bygger på forskellige traditioner, er bestemmelsen delt i to.

Kravene til foreningsdannelsen er i et vist omfang forskellige. Den altovervejende forskel, og den er vigtig at forstå, består i, at en forening, der tilbyder undervisning, tilbyder undervisning for alle, men deltagerne vil typisk ikke være medlemmer af foreningen, mens frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge tilbyder aktiviteter for medlemmerne.

Formålet med folkeoplysningslovens foreningsbegreb er at styrke foreningen som den organisatoriske ramme, hvor folkeoplysningens formål og værdier fremmes. Foreningsbegrebet sender et signal om at foreningsformen og et fællesskab betragtes som et særligt værdifuldt udgangspunkt for det folkeoplysende arbejde. Med foreningsbegrebet bliver der stillet en række krav for at opnå tilskud som i kombination med formålsbestemmelserne giver pejlemærker for, hvad der skal omfattes af loven som folkeoplysning.

Formålet skal ligge inden for lovens § 1, og derudover skal foreningens virksomhed opfylde formålsbestemmelsen i § 7 om folkeoplysende voksenundervisning.

En folkeoplysende forening, der tilbyder voksenundervisning skal have en bestyrelse på mindst 5 personer. Bestyrelsen skal vælges eller udpeges af de medlemmer eller medlemsorganisationer, der står bag foreningen. Inden for voksenundervisningsområdet kan foreningen således bestå af medlemmer såvel som af medlemsorganisationer.

For at give deltagerne en mulighed for at få indflydelse i foreningen fastslås det, at der skal være mulighed for, at deltagerne kan få en plads i bestyrelsen for den folkeoplysende voksenundervisningsforening. Den virksomhed, som udbydes af den folkeoplysende forening, skal som udgangspunkt være åben for alle.

Kommunalbestyrelsen afgør ud fra en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, om foreningen har en sådan tilknytning til kommunen, at den opfylder kravet om at være hjemmehørende der.

Foreningens formål skal være almennyttigt. Der ligger heri et krav om, at foreningens formål skal have en værdi, som kommer fællesskabet til gode, uden at der er involveret kommercielle interesser heri.

Bestemmelsens karv om, at foreningens virksomhed skal være kontinuerlig, har som baggrund, at det ikke er tanken med loven, at der skal kunne gives støtte til foreninger, der etableres alene med det formål at afholde ét enkeltstående eller ét årligt folkeoplysende arrangement. Der skal være tale om faste, planlagte aktiviteter, som primært forventes at forløbe over hele året.

Det er en tilskudsbetingelse, at folkeoplysende foreninger skal afgive erklæring om, at foreningen indhenter børneattester i det omfang, foreningen ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år.

Kapitel 3 om fordeling af tilskud (§ 6) er den overordnede ramme, hvori alle former for tilskud indgår, herunder fx forventet tilskud til lokaler.

Kapitel 4 om den folkeoplysende voksenundervisning (§§7-13) handler om selve formålet med folkeoplysning, der skal ses i sammenhæng med det overordnede formål i § 1, der understreger betydningen af fællesskabet i al folkeoplysende virksomhed. Den folkeoplysende virksomhed operer ud fra en forudsætning om, at det er vigtigt, at deltagerne tager stilling til det liv og det samfund, de er en del af. Folkeoplysning har således sin forankring i det danske demokrati og det heraf udsprungne krav til medborgerskab. Folkeoplysningen skal således bl.a. styrke lysten og evnen til at deltage i samfundslivet, kulturlivet, familielivet og arbejdslivet.

Folkeoplysende virksomhed bygger på en historisk tradition, der bl.a. indebærer respekt for den enkelte forenings idepolitiske grundlag og frie emnevalg. Det indebærer, at foreningen selv lægger rammerne for sit emnevalg og sin virksomhed.

Hertil skal formålsbestemmelsen i kombination med lovens overordnede formål, og de krav, der stilles til foreningsdannelse, give pejlemærker for, hvad der er folkeoplysende voksenundervisning efter loven.

Bestemmelsen oplister videre, hvad der er folkeoplysende voksenundervisning: undervisning, studiekredse, foredragsvirksomhed, debatskabende aktiviteter og aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer, og at der, bortset fra debatskabende aktiviteter som udgangspunkt er knyttet deltagerbetaling til denne som en tilskudsbetingelse.

Kravet om deltagerbetaling kan alene fraviges, hvor særlige forhold gør sig gældende.

Kompetencegivende undervisning hører under anden lovgivning og karakteriseres ved at undervisningsforløb mv. er fastsat af regler.

Den folkeoplysende voksenundervisning må ikke være forbeholdt en bestemt foreningsmedlemmer.

Dog kan kommunalbestyrelsen, hvor særlige forhold gør sig gældende, godkende folkeoplysende voksenundervisning for en bestemt afgrænset deltagerkreds.

Tilskuddet til undervisning er bundet til nedbringelse af udgifterne til underviserløn og er således betinget af, sådanne udgifter er afholdt til fastlagte satser.

Kommunalbestyrelsen har desuden mulighed for at yde supplerende tilskud til lønudgifter i forbindelse med undervisning af deltagere med et handicap i relation til undervisningen i et konkret emne.

Den enkelte folkeoplysende forening skal afsætte 10 % af den samlede beløbsramme til grundtilskud til debatskabende aktiviteter.

Videre kan den enkelte forening af beløbsrammen afsætte op til 40 % til aktiviteter inden for fleksible tilrettelæggelsesformer. Der er ikke fastsat rammer for, hvordan fleksible tilrettelæggelsesformer gennemføres, men det kan fx være som åbne studiekredse, studiecirkler, åbne studieværksteder,

workshops og fleksibel læring så som delvis fjernundervisning.

Kommunalbestyrelsen kan også beslutte at der ydes særlige tilskud til nedsættelse af deltagerbetaling for særlige grupper, undervisning der forudsætter små hold så som instrumentalhold, og indgåelse af partnerskaber om løsning af konkrete opgaver.

Kapitel 5 om det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde (§§ 14-20). Kommentarer dertil er udeladt i denne sammenhæng.

Kapitel 6 om anvisning af lokaler og udendørsanlæg (§§ 21-22) handler om at kommunalbestyrelsen til den frie folkeoplysende virksomhed anviser egnede ledige lokaler, som tilhører kommunen eller er beliggende i denne. Med hensyn til prioriteringsprincip har anvisning til børn og unge fortrinsstilling ved anvisning af lokaler, der stilles vederlagsfrit til rådighed.

Kapitel 7 om tilskud til private lokaler mv. fokus på lokaletilskud til den folkeoplysende voksenundervisning jf. kapitel 4 (§§ 23-24). Udeladt i denne sammenhæng er lokaletilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, jf. kapitel 5 (§§ 25-26). Fælles bestemmelser for tilskud til private lokaler mv. (§§ 27-28).

Der er kun pligt til at yde lokaletilskud, hvis det ikke har været muligt at anvise egnede lokaler. Ved egnede lokaler tænkes især på, at der er tale om lokaler, der kan dække den pågældende undervisnings formål, og at de skal ligge i foreningens lokalområde.

Kapitel 8 om regnskab, revision og tilbagebetaling (§§ 29-32) handler om at foreningerne har pligt til at aflægge regnskab for det modtagne tilskud samt dokumentation for at virksomheden gennemføres i overensstemmelse med reglerne, herunder lovens formålsbestemmelse.

Kapitel 9 om administration og kommunalbestyrelsen, der har pligt til at udarbejde en folkeoplysningspolitik, som bl.a. skal angive de overordnede målsætninger og rammer for den folkeoplysende virksomhed i kommunen. Den skal tillige angive, hvorledes man vil sikre et godt samspil imellem de folkeoplysende aktiviteter og andre områder, der grænser op til disse aktiviteter, herunder med kulturelle aktiviteter og kulturinstitutioner, så der ikke skabes konkurrence mellem de forskellige tilbud men derimod sammenhæng.

Folkeoplysningspolitikken udarbejdes efter inddragelse af de folkeoplysende organisationer og kan løbende omsættes i konkrete strategier og handleplaner.

Formålet med at udarbejde en folkeoplysningspolitik er at sikre en bevidst og planlagt udvikling af de rammer, som de folkeoplysende aktører agerer inden for. Derfor er det også hensigten, at politikken i så vid udstrækning som muligt udarbejdes i samarbejde med de folkeoplysende aktører.