Historien om Folkeligt Oplysnings Forbund i Aarhus (VII)

Det sker i FOF Aarhus

I 1949 begyndte Folkeligt Oplysnings Forbund i Aarhus sin folkeoplysende virksomhed med studiekredse, aftenskole, aftenhøjskole, brevskole, højskolekurser og kulturelle foredragsrækker. Og hvert årti er der siden kommet nye aktiviteter til inden for den samlede folkeoplysende voksenundervisning i FOF.

I 75 år har FOF været garant for, at alle voksne i Aarhus uanset alder og social status kan få et tilbud om at dygtiggøre sig i fritiden. Sammen med andre.
FOF er som oplysningsforbund et væsentligt element i hele folkeoplysningstanken om at det er nødvendigt, at der er andre uddannelses- og undervisningstilbud end dem, der er styret af staten i det formelle uddannelsessystem. Tilbud, der i stedet er styret af deltagernes egne behov og tilpasset lokale forhold.

Dette er en folkelig tilgang til hinanden. Hvilket betyder, at vi som udgangspunkt må søge det, der samler på tværs af forskelle, frem det modsatte.
Videre er folkelig oplysning en anerkendelse af lige værd og respekt for forskelligheden. Endelig er folkelig oplysningen samtale, som indbyder til gensidig forståelse og giver plads til uenighed. I en folkelig sammenhæng er forsøget på forståelse for den anden vigtigere end at få ret. Det betyder ikke, alt er ligegyldigt. Men hvis værdier og argumenter ikke kan tåle modsigelse, så er der ikke meget kraft, saft og visdom i dem.

Foredrag og debat

I kernen af folkoplysning står det folkelige foredrag og den folkelige samtale. Det er om noget den klassiske folkeoplysning. Og den del har FOF i det til stadighed brede udbud af aktiviteter gennem mange år prioriteret højt. Således planlægges og afvikles der årligt henved 1.000 folkelige foredrag og debatter i Aarhus. I den sammenhæng er såkaldte vilde problemer på alles læber. Det er samfundsproblemer, som man for længst har erkendt og forsøgt at løse. Men de er fortsat uløste. Og ser vi blot få år frem, står de måske i vejen for, at både nuværende og fremtidige generationer kan opleve det solide og bæredygtige samfund, som vi kender.

I Aarhus har Byrådet igangsat et omfattende arbejde for at tage livtag med ikke bare ét, men flere vilde problemer på én gang. Og Byrådet har identificeret en række problemer. Disse er klimaaftryk, mangel på arbejdskraft, mental mistrivsel, sundheden, bæredygtig vækst i erhvervslivet, udbygning af byen og problemet med boligområder, hvor beboere klarer sig dårligere end i resten af byen.

De vilde problemer kan Byrådet eller de kommunale forvaltninger ikke løse alene. Og man kan måske slet ikke løse alle problemerne. Men vi kan måske i fællesskab påvirke udviklingen i en ny og anden retning, hvis vi sammen tænker ud af boksen. I et fordomsfrit, tæt og åbent samarbejde med erhvervsliv, kulturliv, civilsamfund, offentlige institutioner og alle andre interessenter kan og vil det alt andet lige være muligt at finde nye veje. Men det fordrer før alt andet en folkelig samtale og en demokratisk samtale. Den demokratiske samtale er afgørende for udviklingen af vores samfund, og for at vi kan løse de problemer, vi som samfund står overfor, uden at miste tilliden til hinanden. Den demokratiske samtale er den åbne, oplyste og lige samtale om samfundet. Og dette er netop en af folkeoplysningens opgaver.

FOF søger således i Aarhus med debatskabende arrangementer at understøtte det helhedsbillede, en bred og almen folkeoplysende forening som FOF med sit formål lægger op til. Ligesom det gælder FOFs øvrige aktiviteter bliver folkeoplysningsloven § 7 opfyldt i de afholdte debatskabende arrangementer.

Hver enkelt debat er sammensat således, at vi sikrer en nærværende og vedkommende debat for så mange deltagere som muligt. Og med det samlede deltagerantal i FOF kan dette mål siges at være opnået.

Den metode, der anvendes i forbindelse med afviklingen af arrangementerne, er en vekselvirkning mellem foredrag, oplæg og debat, styret af en ordstyrer eller tovholder, der sikrer, at deltagerne bliver inddraget aktivt og at det enkelte emne bliver belyst ud fra en helhedsorienteret synsvinkel.

Konkret handler det i FOF om foredrag og debatter, hvor den enkelte og fællesskabet får ny viden, indsigt og kulturelle oplevelser. Foredrag og debatter om sundhed, kultur, samfund, historie og meget mere. Og det kan både være kendte forskere, forfattere, journalister og tv-værter eller foredragsholdere, som ingen umiddelbart kender. Med det fælles mål at vi i fællesskab får udvidet vores horisont om alt lige fra politisk debat til fascinerende livsfortællinger, som udspringer af dagligdagen, og dem som er langt fra den almindelige danskers hverdag.

En intens og fortættet udgave af foredrag og debat har FOF praktiseret gennem aftenhøjskolen, seniorhøjskolen og de seneste 25 år i dagtimerne som Kulturhøjskolen i Aarhus. Her forenes fagligt højt indhold med socialt samvær. Kulturhøjskolen er for alle, der har lyst til et aktivt liv i den tredje levealder med morgensang, foredrag, undervisning og debat alle ugens hverdage. Hvert halve år udbyder Kulturhøjskolen et nyt program, hvor man kan fordybe sig i kulturelle fag og temaer, dykke ned i musikalske mesterværker, tage på tur og opleve et rigt udeliv, inspireres af aktuelle foredragsholdere og meget mere. Tilknyttet højskolen er en fast, velkvalificeret stab af undervisere.

Af Kulturhøjskolens aktiviteter udspringer andre muligheder så som rejser, ture og vandringer. Kulturrejser til vores nabolande. Oplevelsesrige endagsture. Natur- og byvandringer i byens naturområder og historie. Eller indsigt i byens maskinrum og byens skjulte perler, eller blot bag facade på den ene eller anden virksomhed for at blive klogere på Aarhus.

Kreative kurser

Folkeoplysningens aktiviteter er for såvel kloge hoveder som kloge hænder. Således har både håndarbejde og håndværk samt andre kreative fag de seneste årtier fået en stigende opmærksomhed og tilslutning af flere og flere deltagere.

Selvom ordet håndværk måske leder tankerne hen på en livsform, der har været aftagende siden begyndelsen af det industrielle samfund, kan man sagtens argumentere for, at håndværksmæssighed er et aspekt af og en grundlæggende kvalitet ved alle former for arbejde, der rummer blivende værdi. Håndværkets og håndværkeres liv leder også tankerne hen på måder at bruge værktøj, organisere arbejdet og reflektere over livet på. Håndværket og håndværkeren bliver på en måde en anvisning på, hvordan man kan håndtere livet.

Samtidig er det værd at bemærke en undersøgelse, der blev gennemført for få år siden, om tre former for udbytte, der hver især bidrager til vigtige aspekter af mental sundhed: Socialt udbytte, udbytte i forhold til personlig udvikling og trivsel og læringsmæssigt udbytte.

Ser man på det sociale udbytte, er det tydeligt, at særligt de manuelle fag får deltagerne til at føle, at de er en del af et fællesskab, og mange får venner eller bekendte gennem holdene. Desuden skiller de manuelle fag sig ud ved, at stort set alle deltagere har snakket med underviseren om emner relateret til undervisningen, og næsten to ud af tre har vendt andre emner med underviseren.

I 75 år er mennesker kommet til FOF for i fællesskab at dyrke en interesse for et eller flere håndværk eller håndarbejder. I dag er der interesse for kurser i akvarel, keramik, foto, syning, blomsterbinding, strikning, hækling, smykkedesign, maleri, tegning, pileflet og meget mere. Tegne- og malekurser er blandt de interesser, som har været udbudt og søgt gennem mange år. Det er kurser hvor man kan lære at tegne, male med akryl, male på lærred eller lære alt om de forskellige teknikker. Kurser for både begyndere og øvede, hvor man kan slippe kreativiteten og kunsten fri.

Videre er der også klassiske kurser i håndarbejde og kunsthåndværk hvor man har mulighed for at udforske forskellige håndarbejds-teknikker som strikning og hækling, knipling, blomsterbinding´eller patchwork/quiltning. Eller man kan i et af FOFs værksteder gå om bord i håndværk og få styr på bogbinding eller møbelpolstring. Uvæsentligt er det ikke, at de mange deltagere gennem årene og særligt i de senere år sammen med underviserne i FOF er med til at bevare og udvikle håndværk, teknikker og indsigt i materialer. Det giver kulturelt set en traditionsbevidsthed. Mode, design og keramik har inden for de seneste 25 år været blandt højdespringerne i FOF, når vi er indenfor de kreative kurser. Interessen for mode og design er stor.

Smykkeværkstederne har over et par årtier haft en særlig interesse. Men det er også en dyr interesse, det vil sige med en høj deltagerbetaling for selve kurset udover betaling for materialerne. I dag er der i FOF et smykkeværksted, hvor man kan lære håndværket fra bunden og arbejd med en lang række teknikker til forarbejdning af materialer til egne smykker. På et kursus i smykkedesign i FOF arbejder man hovedsageligt med sølv. Og man undervises blandt andet i savning, bukning og lodning. Kort sagt lærer man alt, hvad man behøver for at kunne lave sine egne personlige smykker på et højt fagligt niveau, da man undervises af faguddannede guldsmede og smykkedesignere.

FOF’s kurser i syning henvender sig til alle, dog er der et krav om, at man har interesse for at lære noget og alt efter ens erfaring også har interessen for at lære noget nyt. Det er således muligt at deltage som nybegynder og med begrænset erfaring inden for syning. Man kan sagtens deltage i et kursus, selvom man aldrig har siddet ved en symaskine.

Apropos symaskiner har de i FOF på sin vis afløst skrivemaskinerne, som den maskinpark der på forskellig vis fylder. Antalsmæssigt og med hensyn til omkostninger ved vedligeholdelse og nyindkøb af symaskiner og overlockere, almindelige strygejern og dampstrygejern samt redskaber til presning mv.

I denne sammenhæng arbejdes ved de vidt forskellige kurser i syning, der også udbydes som hensyntagende forløb, med forskellige former for ikke-formel og uformel læring så som sidemandsoplæring, hvor den mindre erfarne lærer af den mere erfarne samt fællesskabet som ressource gennem erfaringsudveksling, dvs. man lærer ved at lytte til hinanden. Med andre ord fokuserer læringen i FOF på relevans for de konkrete deltagere i en konkret kontekst. Der kan derfor arbejdes fleksibelt, fx i forhold til at tage personlige mål, at tegne mønstre af, at klippe mønsterdele korrekt ud i stof, at bruge en symaskine, at lære forskellige teknikker, fx isyning af elastik, knaphuller, indsnit, lynlås, rynkebånd mm. og at forstå forskellige materialer, og hvordan de kan bruges.

Interessen for keramik har været der i mange år. Og FOF har haft eget keramikværksted gennem flere årtier samtidig med at der er blevet afviklet keramikkurser i andre lokaliteter i byen. Og sådan er det stadig. Pottemagerkunst er en skabelsesproces og er den oprindelige metode til fremstilling af keramik, fællesbetegnelsen for produkter af brændt ler.

Undervisning, dygtiggørelse og fordybelse er hovedelementerne i de mange forskellige keramikkurser, hvad enten det er på et drejekursus eller på et kursus i keramik eller stentøj.

Mange kursusdeltagere har igennem årene fået genopfrisket et håndarbejde, et håndværk eller lært et nyt i FOF. For når FOF giver rum for fordybelse, langsomhed og en sanselig kreativ proces, udgør den på sin vis et helle i forhold til hverdagens centrifuge.

Motion og bevægelse

FOF har siden 1970’erne sat mere og mere fokus på sundhed, motion og bevægelse i Aarhus. Og antallet af motions- og bevægelseshold er også steget markant i FOF gennem de seneste 25 år. Faktisk er det inden for dette område, at der er sket den største stigning i antallet af kurser og deltagere. Og dette gælder ikke kun for FOF. I hele landet har oplysningsforbund og aftenskoler oplevet en stigende interesse for motion, bevægelse og sundhed med aerobic, zumba og yoga som nogle af de mest søgte aktiviteter. FOFs undervisere inden for motion og bevægelse har erfaring med alt fra styrke, koordination og fitness til balance, velvære og afspænding. Det betyder, at der kan tages hensyn til aktiviteterne på det enkelt motions- og bevægelseshold i forhold til deltagernes behov. Og der er således et bredt udbud af almen undervisning, hensyntagende undervisning og kompenserende specialundervisning samt fleksibel tilrettelagte undervisningsforløb i sundhed, motion og bevægelse.

Tempoet på det enkelte bevægelseshold være til lav puls eller høj puls. For med fag som yoga, pilates, mindfulness og meditation sætter man tempoet ned. Pilates er en effektiv og skånsom træning for hele kroppen. Yoga giver styrke og smidighed. Og mindfulness og meditation giver ro og energi på samme tid. Der er også mulighed for at sætte tempoet og pulsen op på udvalgte hold eller bevæge kroppen til glade rytmer på et af de mere dansende hold. Mulighederne er kort sagt mange og sådan har det været i mange år. Motion og bevægelse i FOF er for alle. Fx fitness for ældre og seniorer, som gerne vil i form og holde sig sunde med fysisk aktivitet. En del af sådanne tilbud er tilrettelagt til både at stramme op og afspænde. Desuden har FOF kurser for alle med et fysisk eller psykisk handicap, som er små hold med vejledning og hensyntagende motion. I de seneste årtier er der tillige kommet en stigende efterspørgsel fra kvinder af motions- og bevægelseskurser både før og efter fødsel. Så som barselsworkshops, fødselsforberedelse og ve-træning, yoga for gravide og efterfødselstræning.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at i tiden under en graviditet og som nybagt forælder, dukker der mange nye spørgsmål op. Og den gravide kvinde kan opleve store forandringer, både fysisk og mentalt. FOF tilbyder derfor mange forskellige kurser, som kan bane vejen for en god fødselsoplevelse og en god start på forælder-rollen. På disse kurser underviser kompetente og erfarne undervisere. Og som deltager får man mulighed for at stille de spørgsmål, man måtte have inden eller efter barnet er kommet til verden. Alle FOFs kurser for gravide kvinder og nybagte forældre henvender sig til både førstegangs- og flergangsfødende, og på flere af de fødselsforberedende kurser kan man deltage som par.

Flere råd eller yderligere viden om graviditet, fødsel og barselstiden har FOF i de seneste år udbudt som inspiration på de sociale medier samt gennem en podcastserie, hvor jordemoder og pædagogisk antropolog Nanna Cæcilie Thrane sammen med andre fagpersoner taler om alt fra fødselsforberedelse, graviditetstanker, gener i graviditeten til hvad du skal vide efter kejsersnit, gode råd til barselstiden og meget mere. Endelig har FOF parallelt med motions- og bevægelseskurserne siden 1990’erne udbudt førstehjælpskurser, hvor man kort og godt bliver klædt på til at kunne redde liv. Man lærer blandt andet genoplivning, hjertemassage, kunstigt åndedræt og brug af hjertestarter. Man lærer at håndtere hverdagsskader og ulykker i situationer, hvor det er nødvendigt.

FOF tilbyder i dag en bred vifte af førstehjælpskurser, hvor man bliver klædt på til at reagere effektivt og livreddende i mange forskellige situationer: færdselsrelateret førstehjælpskursus, hjertestop, til babyer, til børn fra 1 år, for dig med særligt ansvar for børn, grundkursus, mindre fartøjer og søsport, med særligt ansvar – 12 timers kursus, forskellige opdateringshold og mange flere.

Udeliv

Udeliv er i FOF ganske vist de aktiviteter, der foregår udendørs fx i haven og i naturen.

Et eksempel er havekurser, der giver viden om blomster, planter og haveplaner. Har man et ønske om at skabe smukke, grønne uderum i sin have og give planterne de bedste forudsætninger, kan man lære, hvordan man beskærer træer og buske og giver dem de bedste forhold, eller hvordan man indretter sin have efter sine egne ønsker og behov.

Et andet eksempel er hvalpetræning og hundetræning. Disse kurser er for både begyndere og for de mere erfarne. Til hundetræningen får man gode råd og øvelser, som mam kan arbejde med derhjemme. En velopdragen og glad hund får man, når man går i gang med hvalpe- og hundetræningen så tidligt som muligt både for sin egen og hundens skyld.

Overordnet set tager FOFs hundetræning afsæt i hundepsykologi og forholdet mellem ejer og hund. Hvalpetræningen handler i høj grad om den grundlæggende lydighedstræning, hundeopdragelse og renlighedstræning, mens hundetræning til de helt erfarne, hunde såvel som ejere, strammes mere op, og udfordringerne bliver større.

Et tredje eksempel på udeliv er sejlads, der har været på programmet i mere end 50 år i FOF. Med muligheden for at blive fortrolig med sejlads teoretisk og praktisk. Sejlerskolen i FOF har teoretiske kurser til duelighedsprøven i sejlads. Derudover udbyder FOF sejlerkurser til yachtskippereksamen af 1. grad og undervisning i bådmotorlære.

De praktiske sejlerkurser omfatter bl.a. den praktiske del af duelighedsprøven i sejlads. Duelighedsbeviset er en teoretisk og praktisk uddannelse, som Søfartsstyrelsen anbefaler, at man tager før sin første sejlads. Den giver de forudsætninger, der er nødvendige for at færdes til søs, og som er til gavn for sin egen og andres sikkerhed. Det er dog ikke et lovkrav, så længe man sejler en båd med en skroglængde på under 15 m. Med et duelighedsbevis i hånden viser man, at man har styr på de grundlæggende og vigtigste sejladsteknikker. Og et fjerde eksempel på udeliv i FOF er jagttegn, der er et krav for at gå på jagt i Danmark.

Og inden man kan få et jagttegn, skal man bestå en obligatorisk jagtprøve. FOF har gennem adskillige år tilbudt jagttegnsundervisning som forberedelse til jagtprøven. På et jagttegnskursus er der både praktisk træning og teoretisk viden, som man skal igennem, bl.a. vildtkendskab, jagtloven, jagtetik, skydning på flugtskydningsbane og afstandsbedømmelse. På kurset vil man møde andre, med samme interesse inden for jagt og natur, og man har derfor mulighed for at udvide sit netværk gennem et kursus i jagttegn i FOF.

Sprog

En hjørnesten i den menneskelige civilisation er sproget. Og kendskab til eget sprog og til andres sprog er afgørende for vores evne til at indgå i fredelig sameksistens med vores omverden. Sprog er ikke bare livsvigtigt i hverdagen. Det har det også været for vores udvikling som mennesker. Det siges at de talende overlevede, mens de umælende gik til grunde. Sproget har altså hjulpet os til overlevelse, formodentlig fordi det har forøget vores samarbejdsevner.

Sprog er på mange måder ligesom levende væsener. De udvikler sig og tilpasser sig, eller også uddør de. Så længe grupper af individer kommunikerer med hinanden, er der grænser for, hvor store forskelle der kan opstå mellem deres forskellige dialekter. Men hvis grupperne af den ene eller den anden grund holder op med at tale sammen, vil deres sprog udvikle sig i hver sin retning, indtil de ikke længere kan skabe mening sammen. Internet, massemedier og globalisering betyder, at flere og flere mennesker er i kontakt med hinanden i dag. Dermed bliver den isolation af befolkningsgrupper, som er nødvendig for udvikling af nye sprog brudt, og tendensen vil alt andet lige gå mod færre sprog i verden.

Sprog rører ikke kun ved vores følelser, de afspejler i høj grad magtforhold i samfundet. Inden for sprogvidenskaben er der en talemåde, der siger, at et sprog er en dialekt med en hær og en flåde. Indtil 1814 var Norge en del af Danmark, og indtil da var der officielt ikke noget sprog, der hed norsk. Der skal med andre ord være en nationalstat eller en interessegruppe, som har interesse i og er villig til at kæmpe for at få et sprog anerkendt som selvstændigt.

Sproget er som allerede nævnt en hjørnesten i civilisationen, og kendskab til eget og andres sprog er derfor afgørende for vores evne til at indgå i fredelig sameksistens med vores omverden. Ikke mindst for en lille nation som den danske. Hvilket betyder, at man bør pleje eget sprog, at man bør suge det til sig af den mening, som sproget giver. Når det handler om sprog kan vi for det første dele det op i modersmål eller førstesprog, der er det sprog, et menneske tilegner sig i den tidlige barndom som det første i sit liv, sædvanligvis i sine forældres hjem.

Dernæst kan man tale om andetsprog, der er det sprog, som man tilegner sig udover sit modersmål via almindelig daglig interaktion med andre og i mindre grad via formel undervisning.

Endelig er fremmedsprog sprog, som man først og fremmest lærer via formel undervisning, og i mindre grad via interaktion med andre i hverdagen. Og det er i den sammenhæng at FOFs udbud af sprogundervisning skal ses. Det er nemlig godt at få mulighed for at få udvidet den kulturelle horisont og forståelse via fremmedsprog. Derudover bør man også bemærke at vi lever i en verden, der både bliver mindre og større på en gang. Vi har behov for et beredskab for fremmedsprog. Vi er nødt til at have et beredskab. Vi kan ikke bare oversætte via en maskine, og vi kan ikke forlade os på engelsk som vores seneste fremmedsprog.

Børn, unge og voksne, der i hverdagen bruger flere sprog som dagligsprog, betegnes som tosprogede, uanset den enkeltes sprogfærdighedsniveau og hjemmets et- eller to-sprogethed. Mange med dansk som modersmål er således tosprogede, idet de fx bruger dansk hjemme og engelsk på arbejdspladsen. Betegnelsen tosproget dækker dog ofte personer med anden etnisk baggrund eller med et andet modersmål end dansk. Dette stiller i øvrigt spørgsmålet om engelsk er et fremmedsprog eller måske rettere vil fortsætte med at være et fremmedsprog.

Undervisning i fremmedsprog har været højt prioriteret i FOF siden 1949. Først og fremmest engelsk, dernæst tysk og fransk og siden italiensk og spansk, som de dominerende sprog med hensyn til antal hold og antal deltagere. Og det har rent faktisk været meget stabilt gennem flere årtier. Derudover er flere af de europæiske sprog kommet til, ligesom de nordiske sprog også har interesse fra tid til anden.

Klassiske sprog som latin og græsk, der har en væsentlige rolle i vores kultur og historie, er også repræsenteret i den brede vifte af sprog, der efterhånden rummer mere end 20 forskellige fremmedsprog.

I nyere tid er der fx kommet en øget efterspørgsel på fremmedsprog som arabisk, japansk og koreansk.

Arabisk er et af verdens mest talte sprog, og det er udbredt over hele Mellemøsten, Nordafrika og dele af Asien. På et sprogkursus i arabisk dykker man ned i både ordforråd og grammatik, og man får kendskab til det arabiske skriftsprog, som er et af verdens ældste skriftsystemer. Sidst men ikke mindst udvider man også ved et sådant kursus sin forståelse for arabisk kultur og historie. Hvis man tænker på at arbejde inden for handel, journalistik, undervisning eller humanitært arbejde, kan et kursus i arabisk åbne dørene for nye muligheder. At tale arabisk giver ikke kun en faglig fordel, men også evnen til at engagere sig i spørgsmål og samarbejde på tværs af kulturelle grænser.

Kurserne i japansk har som andre fremmedsprog flere niveauer i FOF, og man kan begynde hvor det passer en. Der er også et kursus for den, der intet kendskab har til japansk. Der er på begynderhold fokus på at tale og læse japansk med basal grammatikforståelse, så man fx kan begå dig på en rejse i Japan. Man lærer at indlede en samtale, introducere sig selv og sige simple sætninger. Sprogforståelsen og grammatikken trænes gennem mundtlige´øvelser, så man fx er klædt på til at spørge om vej eller bestille mad på en restaurant. Det vigtigste er, at man kommer i gang med at tale. Da det japanske skriftsprog er basis for det mundtlige, vil der også være fokus på skriftsproget helt fra bunden med de japanske alfabeter. Selvom de er relative lette at lære, skal man regne med at bruge en del tid på at lære alle bogstaverne. Undervisningen rummer naturligvis også japansk kultur, så man får kendskab til japanske omgangsformer og historien bagved sproget.

Koreansk sprog og populærkultur bliver stadig mere udbredt overalt i verden. Fx prægede sangen Gangnam Style på markant vis den internationale musikscene i 2012. Derudover er koreanske tv-serier og underholdningsprogrammer blevet meget populære, og mange internationale streamingtjenester udbyder nu en bred vifte af koreanske produktioner. Ved filmfestivalen i Cannes i 2019 var vinderen af De Gyldne Palmer i øvrigt den koreanske film Parasite.

I modsætning til fx kinesisk og japansk er koreansk lettere at lære at læse og skrive, da skriftsproget ikke er baseret på skrifttegn. I stedet har Korea sit eget unikke alfabet, som består af 24 grundbogstaver, 14 konsonanter og 10 vokaler. Det simple alfabet gør umiddelbart sproget overkommeligt at lære.

Overordnet vil man ved et kursus i fremmedsprog ikke kun lære grammatik og samtale, man vil også som allerede nævnt få en bedre forståelse for kulturen. Sprogundervisning i FOF giver med andre ord et forspring på mange kanter. Man kan bruge sprogundervisningen som et supplement til uddannelsen, når man forhandler eller networker på jobbet, flytter til udlandet eller blot som en interesse.

FOFs sprogkurser er med andre ord et springbræt ind i en stadigt mere international verden.

Vil man lære at tale et nyt sprog fra bunden eller pudse gamle evner af, har FOF ganske givet et sprogkursus.

Endelig har FOF ved siden af de almindelige sprogkurser også eksamensforberedende kurser inden for engelsk, tysk og fransk. Disse kurser klæder den enkelte deltager på til at bestå prøverne under de internationale sprogprogrammer Cambridge English, Goethe-Instituttet og DELF (Institut Français). Med et certifikat derfra får man et bevis i hånden, som man kan bruge over hele verden til at dokumentere sine sproglige færdigheder.

Musik og sang

Nogle aktiviteter kan bringe lyst og glæde, dvs. livskvalitet, ganske enkelt bidrage til det gode liv, simpelthen ved at vi udfører dem, ikke fordi de har ønskelige virkninger eller tjener gode eksterne formål. Musik er sådan en aktivitet. Musik har i sig selv evnen til at glæde den der spiller og den der lytter. Et vigtigt kendetegn ved sådan en glæde er at den er der mens musikken spiller. Musikken har egenværdi uanset om den tjener et eksternt og efterfølgende formål. Og det gode liv er blandt andet godt ved at det indeholder den slags aktiviteter, dem der glæder i sig selv, altså mens de står på. Glæden er ikke afhængig af et eller andet resultat, fx at man vinder en konkurrence eller gør indtryk på nogen.

Drømmer man om at kunne spille fløjte eller guitar, få en fantastisk sangstemme eller synge i kor, er FOF, som i mange andre sammenhænge, stedet. For i FOF kan man udfolde sit talent og opleve glæden ved musik.

Siden begyndelsen i 1949 har FOF haft musik og sang på dagsordenen og udbyder den dag i dag, 75 år senere, et væld af kurser inden for musik og sang. Så om det er sangundervisning, kor, sammenspil, trommer, guitarundervisning, teknik, musikproduktion eller andet, som har fanget ens interesse, vil man finde det i FOF.

Konkret er der musikundervisning i guitar, klaver, trommer, keyboard, blæsere, strygere og meget, meget mere. Og udover at lære at spille et instrument eller synge har man også mulighed for at gå i dybden med det mere teoretiske og tekniske ved workshops og kurser indenfor musikkultur, teori- og produktion.

FOFs undervisere har stor erfaring, og på de mange forskellige kor er det ingen undtagelse. Uanset alder, køn eller erfaring vil man kunne finde et kor, som passer til ens behov. Der er kor for den, der aldrig har sunget, og der er kor for øvede og på højt niveau. Er man mere til rytmisk kor, finder man det også i FOF. Man får ved enhver type af kor trænet sin stemme med et smil på læben, uanset om man skal synge i badet, til fest eller på stadion.

På et sangkursus i FOF vil man opleve glæden ved at blive mere fortrolig med sin sangstemme.

Erfarne sangundervisere står klar til at undervise i alt lige fra grundlæggende sangteknik, sang for begyndere til klassisk og rytmisk sang for mere øvede. Sang giver en følelse af energi og glæde, og med sangundervisning kan man få et energiboost i hverdagen. Inspirerende sangundervisere sørger for stemmetræning, vejrtrækning og sangundervisning, så man kan føle sig tryg ved sin stemme og tør bruge den til hverdag og fest.

Endelig sørger FOF for samlingssteder for højskolesang og fællessang i Aarhus og omkring Aarhus. Her griber vi bl.a. Højskolesangbogen og synger velkendte sange og nye sange. Lysten, glæden og samværet er i højsæde samtidig med at hører historien bag hver enkelsang, der synges. Og dette er ofte historier eller fortællinger om bag sangene, som intet menneske eller samfund kan være foruden og som handler om, når de er bedst, hvem vi er, hvorfor vi er her, og hvor vi kommer fra.

Madglæde og fællesskab

I 2015 etablerede FOF eget undervisningskøkken, hvilket har betydet en betragtelig aktivitetsfremgang inden for madkurser. Samarbejdet med Folkesundhed i Aarhus har også haft betydning, dels med unge-projektet Food Maker og dels med ældre-projektet Madglad. Undervisningsaktiviteterne i madlavning på kommunens folkeskoler er fastholdt, hvor det har været muligt. Overordnet udbyder FOF en lang række forskellige kurser i madlavning. Det kan være alt lige fra at lære at lave hverdagsmad, gourmetmad eller lade sig inspirere til nye retter fra hele verden. Videre kan man også få inspiration til grøn mad med omtanke, vegetarmad eller lære at bage flotte og velsmagende kager. Der er madkurser for alle, både nybegyndere og øvede, unge som gamle. På alle madkurserne bliver der i øvrigt gjort en indsats for mindre madspild og mere genanvendelse i samarbejde med Daka ReFood.

Den føromtalte projekt Food Maker startede i 2015 som et udviklingsprojekt, som FOF var en del af allerede i planlægningsfasen. Fokus i projektet var at forbedre unges måltidsvaner gennem madglæde og fællesskab. I 2018 udviklede formålet sig til at fremme unges sundhed og trivsel, og selvom at projektet i 2021 blev afsluttet i kommunalt regi, lever Food Maker den dag i dag videre i FOF.

Food Maker skaber madglæde for unge mellem 16 og 28 år til fælles madlavning. Food Maker handler om gode (mad)oplevelser og om at skabe nye ting i køkkenet. Deltagerne skal kort sagt have fingrene i dejen.

Projektet blev muliggjort via støtte fra Nordea-fonden og var forankret i Folkesundhed Aarhus, Aarhus Kommune. I løbet af de seks år blev intet mindre end 978 Food Maker-aktiviteter afholdt, over 26.000 unge deltog i en aktivitet, to bøger blev udgivet og 39 praktikanter bidrog til projektet.

I Food Maker er der stadig plads til alle, der har lyst til at kreere et måltid sammen med andre unge, uanset om man er helt nybegynder eller mere erfaren inden for madlavning. Hver mødegang i Food Maker er et samvær i en åben og uforpligtende atmosfære. Aftenens tema varierer fra uge til uge, hvor madkreativiteten og nysgerrigheden får frit løb. Temaerne kan være sushi, buddha bowls, friske forårsruller, gnocchi og mange andre lækre ting.

Deltagelse kræver ingen forudsætninger, man skal blot være klar på at møde andre madglade unge, om man så er ny i byen, lige flyttet hjemmefra, studerende eller noget helt fjerde.

Endelig er det også førnævnte projekt Madglad et samarbejde mellem FOF og GENLYD i Aarhus Kommune, som samler aarhusianere 60+ om madlavning, fællesskab og madglæde. Her er der plads til alle, der har lyst til at svinge gryder og potter i godt selskab og kreere et måltid sammen. Det gælder, hvad enten man er nybegynder og grøn som en asparges i køkkenet eller mere erfaren inden for madlavning. Det vigtigste er, at man har lyst til at mødes om et måltid mad og krydre hverdagen med nye smagsindtryk og bekendtskaber.

Dagens tema varierer fra gang til gang, og der er rig mulighed for at sætte sit eget præg på menuen. Foruden et forrygende måltid mad afsluttes hver mødegang med en snak om ønsker til næste menu. Men bare rolig, den faste underviser har altid et hav af retter i ærmet, så man behøver ikke have specifikke ønsker og ideer.