Frivillighedens Danmark i forandring – udviklingen i danskernes frivillige engagement
Af Søren Peter Hansen, direktør, Tænketanken Prospekt
Resume:
Frivilligt arbejde har fået en styrket betydning i det danske civilsamfund og spiller en central rolle for sammenhængskraft, demokrati og social bæredygtighed. En ny undersøgelse fra VIVE og Danmarks Statistik dokumenterer, at andelen af frivillige danskere er steget fra 36 % i 2020 til 40 % i 2024 – og hele 45 %, hvis man medregner tidsafgrænsede indsatser.
Væksten ses især blandt ældre, som i stigende grad er raske og aktive, og inden for områder som idræt, kultur og sociale indsatser. Den gennemsnitlige tid brugt på frivilligt arbejde er ligeledes steget en smule. Der ses en stabilitet i frivillighedens former, især bestyrelsesarbejde og praktiske opgaver, men også et skift mod mere digital og uformel frivillighed.
Frivillighed er fortsat skævt fordelt socialt – mænd og højtuddannede dominerer – men ulighederne mindskes. Kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og unge uden for arbejdsmarkedet engagerer sig mere end tidligere, men møder også barrierer, især relateret til inklusion og rummelighed.
Frivillige har generelt højere trivsel og tillid til både samfundets institutioner og medmennesker, hvilket understreger frivillighedens sociale og demokratiske værdi. Samtidig falder økonomiske donationer svagt, mens uformel hjælp stadig er udbredt.
Undersøgelsen viser, at det danske civilsamfund er robust og i udvikling – og rummer stort potentiale for yderligere engagement, især hvis flere bliver opfordret direkte til at deltage. Frivilligheden tilpasser sig samfundets forandringer og forbliver en afgørende ressource i fremtidens Danmark.
Frivillighedens Danmark
Frivilligt arbejde spiller en stadig mere central rolle i det danske samfund. Det bidrager ikke blot til løsningen af konkrete samfundsudfordringer, men understøtter også fundamentale værdier i civilsamfundet som sammenhængskraft, demokrati og deltagelse.
En ny omfattende undersøgelse fra VIVE og Danmarks Statistik, bestilt af Social- og Boligministeriet, giver et nuanceret indblik i danskernes frivillige engagement gennem de seneste 20 år – og hvad det betyder for “Frivilligheds-Danmark”.
Andelen af frivilligt aktive danskere er steget fra 36 % i 2020 til 40 % i 2024, og hvis man medregner personer med tidsafgrænsede indsatser, som f.eks. hjælp ved festivaler eller indsamlinger, når tallet op på 45 %. Det er især inden for idræt, kultur og sociale indsatser, at væksten ses – primært drevet af en aktiv og rask ældre befolkning, der i højere grad end tidligere vælger at engagere sig frivilligt.
Stigningen er ikke isoleret til bestemte typer opgaver; det er fortsat bestyrelsesarbejde, praktiske opgaver og rådgivning, der dominerer. Samtidig bruger frivillige i gennemsnit lidt mere tid end tidligere – fra 15 timer i 2020 til 18 timer om måneden i 2024.
Trods samfundsomvæltninger – ikke mindst covid-19-pandemien – viser undersøgelsen, at frivilligheden i Danmark er bemærkelsesværdigt stabil. Det indikerer en stærk forankring i civilsamfundet. Frivilligt arbejde er stadig i høj grad forankret i foreninger og organisationer, men der ses en svag stigning i den uformelle og ikke-medlemsbaserede frivillighed.
Mens engagement i offentlige institutioner er faldet fra 18 % i 2012 til blot 10 % i 2024, stiger den digitale frivillighed markant – fra 2 % i 2020 til 8 % i 2024 – hvilket peger på en tilpasning til nye former for fællesskab og deltagelse.
Social ulighed afspejles fortsat i frivilligheden: Mænd og højtuddannede er overrepræsenterede, men forskellene mindskes. Der ses en positiv udvikling blandt personer med kortere uddannelser, hvor andelen af frivillige er steget markant. Desuden engagerer kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister sig mere i frivilligt arbejde end tidligere – og bruger endda flere timer end gennemsnittet.
Hos unge uden for uddannelse og arbejdsmarkedet er der et mindre engagement end blandt øvrige unge, men til gengæld bruger de frivillige unge i denne gruppe mere tid på opgaverne. Særligt kirkeligt arbejde og praktiske opgaver fylder hos denne gruppe. En væsentlig barriere for deres engagement er manglende oplevelse af rummelighed i forhold til fysiske og psykiske udfordringer.
Frivillighed bidrager ikke kun til samfundet, men også til individets trivsel. Frivillige har større tillid til andre mennesker og til samfundets institutioner – herunder politikere og retsvæsen. De har også oftere et godt helbred og udviser højere livstilfredshed. Det gør frivillighed til en vigtig ressource – ikke blot økonomisk og praktisk, men også socialt og demokratisk.
Selvom hver tredje voksne aldrig har arbejdet frivilligt, viser undersøgelsen, at næsten halvdelen af denne gruppe gerne ville være frivillige, hvis de blev spurgt. Det viser, at potentialet for yderligere engagement er stort – og at opfordring og inklusion er nøgler til at styrke civilsamfundet yderligere.
Samtidig falder befolkningens økonomiske donationer til frivillige organisationer en smule, hvilket kan afspejle økonomisk usikkerhed eller ændrede prioriteringer. Uformel hjælp – som fx at hjælpe naboer eller ældre i lokalområdet – er dog fortsat udbredt, og i 2024 har 63 % af danskerne ydet sådan hjælp.
Undersøgelsen fra 2024 understreger, at Danmark stadig er et stærkt frivillighedssamfund – men med øget kompleksitet og forskellighed i deltagelsesformer og motivationsfaktorer. Civilsamfundet står ikke stille, men udvikler sig i takt med befolkningens livsvilkår og samfundets behov.
Med en voksende og mere mangfoldig frivilligbase, og med stadig flere danskere, der ønsker at gøre en forskel, er Frivilligheds-Danmark godt rustet til fremtidens udfordringer – både som demokratisk motor, social støttepille og menneskelig modvægt i et samfund præget af forandring.
—
Reference:
Artiklen bygger på hovedresultater fra VIVE og Danmarks Statistiks befolkningsundersøgelse om frivillighed i 2024.