Den største frihed er at have fast arbejde. Her er et forsvar for hamsterhjulet

rømmen kender vi. Drømmen er at træde ud af hamsterhjulet, så vi kan være til stede i nuet. Det er en drøm om tid, for vores samfund og vores arbejdsmarked bygger på en pagt, hvor vi sælger vores tid for materiel velstand. Og fordi vi sælger vores tid, bliver tiden selv sat i system.
Vi står op, når vækkeuret ringer. Vi hælder kaffe ned, så vi også er friske. Nogle arbejder fra 8 til 16, andre lidt hele tiden. Under alle omstændigheder forudsætter arbejdet en organisering af tiden. Organiseringen af tiden bliver som et bur, og vi titter ud, får øje på hamsterhjulsmodstanderne Maj My Humaidan eller Frank Erichsen, sender dem længselsfulde blikke og håber, at gitterværket en dag vil briste.
Det er en drøm, jeg selv kan drømme. Men det er også en drøm, der overser noget væsentligt: Når vi sætter tiden i skema, skaber vi en orden, vi kan leve i. Når vi ikke gør det, ændrer tiden karakter, viser et dæmonisk ansigt. Den frie tid er ikke en velsignelse, men en forbandelse. Den kreative klasses flugtdrøm kommer i sidste ende fra et meget privilegeret sted. Dette er under alle omstændigheder min erfaring.
Artikel
Zetland
09/07/2025
Link
