Drop listen med krav til en partner – disse egenskaber bør du ifølge filosof i virkeligheden fokusere på
Vi kan komme til at vende blikket for meget udad i vores søgen efter kærlighed, mener Alexander Sokol. Når vi leder efter den rigtige partner at dele livet med, kan det være, at vi har en indre tjekliste med ønsker til nogle af de kvaliteter, vores udkårne skal have.
Kan du også lide at løbe ture? Tjek.
Har vi samme temperament? Tjek.
Griner vi af de samme ting? Tjek.
Men i vores søgen på at krydse bokse af på listen fjerner vi måske fokus fra noget, der kan være endnu vigtigere for at lykkes i et parforhold, mener filosof Alexander Sokol. Han er dydsetisk rådgiver ved Tænketanken Prospekt, og har for nyligt udgivet en bog om dydsetik.
– Jeg tror, at det er rigtigt nok, at nogle folk passer bedre sammen med bestemte mennesker, men jeg tror overordnet set, at fokusset på det alene er skidt, siger Alexander Sokol i P1-programmet ‘ Supertanker
Ifølge filosoffen fjerner det opmærksomheden fra, at man også skal have bestemte karaktertræk for at kunne indgå og lykkes i et parforhold.
Lyt til Sokols råd, samt hvorfor dydsetik er vigtigt i vores moderne samfund.
Artikel
dr.dk
24/06/2025
Link
