En sag som den, vi netop har været vidne til med en dansk sæddonor og en dansk sædbank, afslører et grundlæggende problem i det internationale donorsystem: mangel på fælles regler, manglende gennemsigtighed og fravær af ansvar.

Det er ikke blot en enkeltstående fejl, men et symptom på et større systemsvigt.

Når børn bliver født med alvorlige genetiske sygdomme, som kunne være forhindret gennem grundigere screening og bedre kontrol, er det ikke bare tragiskdet er uacceptabelt.

Og det er sårbare parter som børn, forældre og donorer, der bliver efterladt i et retligt og etisk ingenmandsland.

Vi må turde stille de svære spørgsmål. Hvordan sikrer vi, at børn, der bliver til gennem donorsæd, ikke udsættes for unødvendige genetiske risici?

Skal vi som samfund acceptere, at donorers anonymitet vejer tungere end et barns ret til livsvigtig viden om sin genetiske oprindelse og helbred?

Hvem skal tage ansvaret, når en donor bærer en alvorlig arvelig sygdom, og det ikke bliver opdaget i tide? Er det klinikken, sædbanken eller myndighederneeller er det netop den manglende regulering, der er problemet?

Kommentar
Jyllands-Posten
21/06/2025
Link

Vær på forkant med Danmarks nye værdipolitiske tænketank.

Cookie information

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside.

Nødvendige Cookies

Nødvendige cookies bør være aktiveret til enhver tid, så vi kan gemme dine præferencer for cookie-indstillinger.

3rd Party Cookies

This website uses Google Analytics to collect anonymous information such as the number of visitors to the site, and the most popular pages.

Keeping this cookie enabled helps us to improve our website.