Eksiliraner: Vi beder og holder vejret. Er dette stilheden før frihedens første skrig?

Vi holder vejret. I Iran. I Danmark. I eksil. I tavshed og i bøn. I frygt og i håb.

Vi holder vejret, mens bomberne falder, mens sirenerne hyler, mens regimet klamrer sig til magten, og verden ser til. Men vi har holdt vejret længe.

Vi har holdt vejret, siden Mahsa Amini blev slået ihjel, fordi et regime ikke kunne tåle en kvinde med frit hår og frihed i blikket. Vi har holdt vejret, siden skolepiger blev forgiftet, siden mødre begravede deres børn, siden unge mænd blev henrettet i stilhed. Vi har holdt vejret gennem oprør efter oprør – hvor folk rejste sig med mod og værdighed, og hvor regimet knuste dem én for én.

Og nu holder vi vejret igen. For hvad betyder Israels angreb på Iran – ikke mod folket, men mod magtens kerne? Er det begyndelsen på enden – eller bare endnu et kapitel i en uendelig tragedie?

Vi ved det ikke. Og derfor holder vi vejret. Håber. Beder.

Bestyrelsesmedlem i Prospekt Golriz Ghozati har skrevet en rørende kommentar, hvor hun reflekterer over håbet og friheden for Iran.

Kommentar
Kristeligt Dagblad
18/06/2025
Link